418
elser, i hvilke deres Underhavende kunde giøre sig skyldige, paa det de ikkeskul¬
de falde dem af Hukommelsen; ulyksalige Skabninger! der, for at befordre de¬
res egen og andres Fordærvelse, vilde erindre sig de Hændelser, som Naturen
og Tiden havde udslettet; hvad skal vi sige om saadanne det menneskelige Kiøns
Fiender, der finde en Slags Vellyst i at tænke paa Hævn? kand vi ansee
dem, som velskikkede Lemmer i en Republiqve, hvis Hierter stedse have at be¬
stille med Hævngierrigheds Tanker, og hvis fornemste Bekymring er at finde
Leylighed til at fyldestgiøre deres Bitterhed, Kand vi nægte den store Julius
Cæsar herudi sin tilbørlige Roes, og maa vi ikke tilstaae, at hans Klogskab
par uforlignelig, da han endog kunde forglemme de meest betydelige Foru¬
rettelser?
Vi vil endnu gaae videre; vi vil fordriste os at sige, at, hvis Forglem¬
melse ikke var til, skulde Indbyggerne i Verden ey være saa mange, som de
ere. Denne vores Satz synes underlig; men kand bevises uden Hexerie. Den
største Deel iblant os have Glemsomhed at takke for vores Existence. Saa
mange iblant os, der ikke ere vore Mødres første Føde, skulde neppe have seet
Lyset, dersom Smerterne af den første Fødsel ikke ved Forglemmelse vare blev¬
ne til intet. Dersom de Frugtsommeliges Besværligheder stedse skulde staae
for Øyne, vilde en Moder ikke lettelig beqvemme sig til at fordoble de samme,
og kand vi ikke sige med Vished, at det alvise Forsyn ey alleene bortdriver
Følelserne af den første Kummer, men giør endogsaa, at de spæde Skabnin¬
ger, der have kostet meest Smerte, blive gierne meest elskede?
Kaste vi vore Øyne videre omkring os, saa erfare vi, at den Berøm¬
melse, som gives mange, er allene en Virkning af andres Glemsomhed. Jeg
vil ikke tale om dem, der ved Uforsigtighed begaae en Feyl, som ofte i et Øye¬
blik giør all den Anseelse til intet, i hvilken de forhen have været; som en Plet
paa et skinnende Klæde ligesom skiller det ved all sin Glands, saa see vi og, at
en liden Forseelse ofte fordunkler alle de Dyder og Fortienester, der forhen har
tilveyebragt en almindelig Ærbødighed; men vi see og, at Forglemmelse her
kommer en Mand til Hielp, og sletter en Stræg over den Feyl, i hvilken han
har gjort sig skyldig, paa det hans Berømmelse kand blive sat paa forrige Fod;
men om dette, siger jeg, vil jeg ikke tale; thi Erfarenhed giver os mærkeligere
Prøver, der fortiene at anføres: De Fornuftige, der have Øyene at see med,
maa uden Tvivl tilstaae, at mange iblant Verdens anseelige Jndvaanere ved
adskillige Leyligheder begaae de betydeligste Feyl, der efter all Anseelse burde un¬
derkaste dem ugunstige Domme; ikke desto mindre opholde de sig dog i de
Ophøyedes Bevaagenhed, og mange indbilde sig, at paa deres Huushold¬
ning findes intet at udsætte. Om det er en Politisk Klogskab af mange, at
de ey vil see, eller rettere, at de vil legge et Skiul over de Mishandlendes Feyl,
