419
skal jeg ikke sige; dette veed jeg, at en Deel af saa ildesindede eller lidet fornuf
tige Borgere maa tilskrive deres nærværende lykkelige Tilstand den Forglem¬
melse, som findes hos andre.
Lader os gaae videre, for at undersøge, hvorledes det vilde see ud i Ver¬
den og det menneskelige Sælskab, hvis alt det, som vi have seet, hørt eller
læst skulde forblive hos os i en stedsevarende Hukommelse. Vi kunde tie, hvis
Erfarenhed ey daglig lærer os, at de Unge blive mange Ting vaer i deres For¬
ældres Huuse, der ofte afholde dem fra at betræde Ustraffeligheds Veye.
Skulde ikke mange Børn med mindre Vanskelighed blive anførte til Dydens
Kiærlighed, hvis deres Forældres Lastefulde Omgang efterlod en mindre
Jndtryk i deres Gemytte. Mange Forældres Huuse ere som Lasters Skole,
hvor de Unge, ofte førend de lære ret at tale, have lært adskillige Formularer
til Eeder og Forbandelser; var deres Hukommelse svagere, skulde saadanne
Lectioner blive dem vanskeligere, og deres Fremgang paa Dydens Vey skulde
blive saa meget meere lykkelig, naar de ey kunde erindre sig de skammelige For¬
seelser, som de have seet hos deres Forældre.
Mange iblant dem, der jage med Hidsighed efter et Sted paa de Lærdes
Liste, anvende en stor Deel af deres Tiid paa unyttige Videnskaber, og saa¬
danne Sager, hvorom aldrig kand erholdes en tilforladelig Underretning:
havde Hukommelsen ligesaa stor Styrke, som saadanne Bog=Slugere have
Begiærlighed efter at vide alle Ting, vilde Hiernen visselig blive fyldet med de
unyttigste Ting, der forhindre Siælen at have med vigtigere at bestille. Lader
os see til dem, hvis Hukommelse er i Stand til at beholde alle Ting, kand vi
ikke med billighed ligne dem ved Skibe, der ere fyldede med lutter Lapperier,
hvoraf Verden ikke kand høste den ringeste Fordeel? Jeg erindrer mig herved,
hvad jeg har læst om Themistocle, der skal have havt en ugemeen og besyn¬
derlig Hukommelse; denne fornuftige Mand skal engang have sagt, at, i den
Sted andre ønske at udfinde en Hukommelses Konst, vilde han heller lære at
forglemme en stor Deel af det, som han havde læst, og sandelig vi maa i man¬
ge Henseender giøre hans Ord til vores; Der er intet, som meere forhindrer et
Menneske fra at prøve sin egen Styrke i at tænke og skrive, end Hukommelsen,
der stedse kalder andres Tanker tilbage; Hukømmelsens Kræfter hindre For¬
standens, og naar Fremmedes Tanker falde os ind i Mængde, blive ofte po¬
re egne tilbage.
Vi vil herudi ikke være vidtløftigere, men med et Par Ord erindre lidet om
Forglemmelses Fordeele i den graae Alder. Naar de sædvanlige Alderdom¬
mens Følger ere ligesom Sende Bud, der sige den Bedagede, at Døden er
ikke langt borte, saa maa vi tilstaae, at Forglemmelse i en vis Henseende befor¬
