424
ge ulyksalige Fostere til Lyset, og det seer bedrøveligt ud for et Land, naar
man af Frygt for mægtige Fiender skal tvinge sig til at være iblant de Seende
Blinde, der blive mange Uordentligheder vaer, men tør ey oplade Munden, for
at tale imod de samme. Jeg vil ikke tale om dem, der ere forbundne til en æ¬
vig Taushed, og have ingen Ret til at paa=anke det uregelrette, som kand spo¬
res i Manges Omgang; men jeg taler om dem, der virkelig bør drage Om¬
hue for det almindelige Beste, og saa drister jeg mig at sige, at deres Kierlig¬
hed til Fædernelandet er ikke reen, saavidt de see igiennem Fingre med noget,
der er ledsaget med onde og farlige Følger. Phobesterus kand regnes iblant
disse, og han maa sige til sin Undskyldning, alt hvad han vil, saa troer jeg
dog, at hans Samvittighed er ham til Byrde, fordi en utilladelig Frygt har
forbuddet ham, at gaae et og andet i møde, der burde være anderledes. Han
er en Mand, der baade besidder Viisdom og Erfarenhed, han har Evne til
at indsee en Sag med alle sine Omstændigheder og alle sine Sviter, han kand
forud sige, hvorvidt et eller andet kand være Fæderne=Landet til Fordeel, og
hvad Skade deraf i Tiden kand flyde. Man æsker hans Betænkninger i ad¬
skillige Sager af Vigtighed, man gaaer løs paa hans Samvittighed, for at
faae Underretningen desto reenere; men man bliver lige klog. Phobesterus
undersøger Hoved=Manden for de giordte Forestillinger, han erfarer, at Jnter¬
essenterne ere Folk, der have meget at sige; Han seer, at det almindelige Væ¬
sen er lidet tient med de foreslagne Anstalter; men han underskriver dem dog.
Paa den ene Side sætter han sin egen Velfærd, paa den anden Fæderne=Lan¬
dets Beste; han begriber strax, at mange Erindringer kunde giøres imod Pro¬
Ject Magernes Anslag; han seer uden Vanskelighed, at Sagen er allerbest,
naar den beholder sin gamle Skikkelse; ikke desto mindre har han dog intet i¬
mod de nye Forandringer at indvende; Aarsagen er denne: Phobesterus er
bange for Mennesker. Skulde han gaae frem efter Samvittighedens Tilsigen¬
de, vilde hans Velfærd staae i Vove, og han selv underkaste sig mange for¬
trædelige Hendelser. Frygten for det tilkommende Onde bringer ham da til at
tage deres Partie, hvis Anslag han fordømmer i sit Hierte; og han vil da hel¬
ler paalegge sig selv en Byrde af en nagende Samvittighed, end giøre sig dem
til Uvenner, hvis Vrede ey kand stilles uden ved deres Modstanderes Ulykke.
Skal jeg herom legge mine Tanker for Dagen, saa kunde jeg snart være fær¬
dig til at forsvare Phobesterum, og alle dem, der af Frygt for paakom¬
mende Vanskeligheder gaae over til de meest Anseeliges Leyr. Ligesom Frie¬
Tænkere, hvor de findes, blive gierne anseete med umilde Øyne, saa finde vi
ogsaa, at de, der med ligesaa stor Frimodighed som Oprigtighed give deres
Tanker om et eller andet, blive belønnede med et almindeligt Had.
