428
ner, paa det deres Sprog og Apologier kunde blive deste fornuftigere; men de
bedrage sig; De u-ordentlige Tals=Mænd ere belæssede med svare Byrder,
og de maatte aldeeles falde under samme, hvis de ikke styrkede sig med adskil¬
lige Vederqvægelser.
Jeg kand ikke denne Gang være vidtløftigere i en Materie af saa stor Be¬
tydenhed, hvorvel jeg kunde have Aarsag der til jeg burde vise et billede paa et Men¬
neske, der sætter tilbørlig Priis paa en god Samvittighed, og jeg burde efter Mue¬
lighed forestille den Lyksalighed, som saadan en har i Eye. Jeg burde tale om
de Midler, der kand tiene til at giøre Samvittigheden vis, og vise, at For¬
nuftens Begreber maa være rigtige, naar Samvittigheden ey skal blive irren¬
de og tvivlende; men alt dette maa jeg forbigaae, og allene tale lidet om nær¬
værende Betragtnings Nødvendighed. Mange skulde tænke, at det aldeeles
ikke giøres fornøden i vor deylige Alder at formane Mennesker til en god Sam¬
vittighed; Mange indbilde sig, at Verdens Indbyggere ere nu saa reedelige og
oprigtige, som de nogen Tid have været. Mine Tanker ere ikke som deres.
Uretfærdighed er i mine Øyne kommen til høyeste Spidse, og øves uden Blud¬
sel endogsaa paa de Steder, hvor Retfærdighed maatte synes at have sit Sæ¬
de. Ret bliver forvandlet til Uret, og det egennyttige Væsen stifter i vore
Tider mange Ulyksaligheder i Geistlige og Verdslige Sager. Bør man
da ikke vise, at man ey er blind? og kand man udrette no¬
get i saa vigtig en Sag? bør man ikke angre paa
de Timer, som dertil ere
anvendte?
