430
hvad kand forbinde os stedse at løbe til Bog=Laderne for at læse Udyders Bestraf¬
selser i fremmede Skrifter? Jeg har de Tanker om Eder, at om end de, som
ere uden for os, finde Leylighed og Friehed til at være utidige Dømmere over
Danske Skribentere, nedlegger I derfor ikke Pennen, og det kand vel være
Eder lige meget, enten man kaster Foragt paa Eders Arbeyde eller ikke. Nok
er det, at de fleeste iblandt Eders Læsere ere Eders Venner, og de ere allee¬
ne Eders Fiender, hvis Laster og Feyl J efter Fortieneste har igiennemgaaet.
Men, Kiere! meener J ogsaa, at den Lægedom, af hvilken J har betient
Eder, er kraftig til at heele Skaden og læge Sygdommen? og har J de Tan¬
ker om Eders Papirer, at Mennesker, der see deres Udyder bestraffede, skulde
give de samme Afskeed, for at undgaae videre Domme, Kand J vise mig een,
der ved saadanne Midler er bleven forbedret, og meener J ikke, at de van¬
slegtede Danmarks Jndbyggere vil stedse blive Elskere af Laster, om end hun¬
drede Sande=Mænd med samlede Kræfter førte Krig imod saa farlige Fien¬
der? J maa være saa murrende i Eders Betragtninger, som J vil; J maa
tage Eders Brødre paa saa haard og Cynisk en Fod, som J kand, sandelig,
Eders Arbeyde vil alligevel stedse blive forgieves, og ingen har større Fordeel
deraf end J selv. Vel an da! Jeg vil stræbe at komme Eder til Hielp; jeg
vil beflitte mig paa, at giøre Eders Blade end meere eftertrykkelige; jeg vil
holde mig det philosophiske Ord efterretlig: Naar de mildere Midler ey
kand tiene til at naae Enden, maa man betiene sig af de haardere.
J har udi Eders Brev til Stats=Manden iblandt andre Erindringer og¬
saa givet denne: at det foragtelige Navn af en Project=Mager bør ikke hol¬
de en Mand fra at giøre saadanne Forslag, der kand tiene Verden til Gode.
Hverken er eller bliver jeg en Stats=Mand, ikke heller bliver det nogensinde
min Tanke, ved et vel opfunden Forslag at sætte mig i Anseelse og giøre mig
et Navn; det er allene en Borgeres Pligt, der driver mig til at eftertænke de
Ting, der kand gavne mit Fæderne=Land, og havde jeg efter andres Maade
de Absigter, at jeg ved mit Forslag vilde bane mig Vey til lykkeligere Om¬
stændigheder, end de, udi hvilke Lykken har sat mig, blev J ingenlunde den,
som jeg tilkiende gav mine Tanker.
Det Forslag, som jeg vil meddeele Eder, og ved Eders Hielp underka¬
ste mine Lands=Mænds Eftertanke, meener jeg at være saa meget meer anta¬
geligt, som det kand i Tiden blive ledsaget med en dobbelt Nytte; det kand ef¬
ter mine Tanker tiene til at stille de i Svang=gaaende Laster i deres Lob, og
det kand give Anleedning til en anden anseelig Fordeel, som jeg nu vil anføre:
Fædernelandet er i Særdeeleshed udi vor Alder bleven lykkeligt ved mange dey¬
lige Anstalter; Enke=Standen haver mistet en Deel af sin sædvanlige Kum¬
