426
Og synes eder ikke, min Herre, at el Forslag af dette Slags var værd
at føre i Verk, allerhelst dets Nytte ey allene kunde tiene til at faae en staa¬
ende Capital, hvoraf idelig kunde tages Udgifter til Misdæderes Afstraffelse
med videre over begge Rigerne; men endog saameget blive til overs, at andre
for Fæderne=Landet nyttige Ting derved kunde befordres. Nu kommer det an
paa, hvem man kunde betroe til at inddrive disse Afgifter, og om man ikke
maatte frygte, at de Fordeele, som Jnddriverne kunde vente at høste for de¬
res egne Personer, naar de saae igiennem Fingre med de Skyldige, vilde
giøre dem lunkne i saa betydelig en Sag. Men dette og andet meere vil jeg
overlade til andres Eftertanke, det er nok, at jeg har gjort Forslaget, og skulde
det nogensinde finde Biefald, vil Fæderne=Landet blive særdeeles riigt paa Patrio¬
ter, paa hvilke vi ellers have temmelig dyr Tiid. Jeg forbliver eders
Tienstskyldigste Tiener
F. B.
Førend jeg taler et eneste Ord, vil jeg spørge mine Læsere, om de nogen
Tiid have seet et meere vanskabt og tillige farligere Forslag end dette nærvæ¬
rende? Himmel! hvor slet saae det ikke ud for vore Lande, hvis saadanne Pro¬
ject Magere skulde finde Biefald, og maatte vi ikke frygte, at Fattigdom,
der nu er hartad almindelig, vilde tage Værelse i et hvert Huus? Erfaren¬
hed siger os, at eet Menneske kand ofte have forelsket sig i adskillige Laster, en
Drankere kand tillige være en Fraadsere, og have solgt sig til andre Laster,
der følge med disse. Hvor vilde det gaae med saadanne, naar de skulde betale
Penge for at øve sig i det, som de ikke kand undvære? vel have vi ey nødig
at frygte for vore lastefulde Lands=Mænds hastige Forbedring; det halve Aar
skulde gierne gaae bort, inden de store Afgifter kunde giøre Lasterne afskyelige;
men naar Faderen til Forslaget ikke vil vise Veyen, hvorledes Sagen skal
gaae for sig; naar han forbiegaaer det vanskeligste i Tingen, uden hvilket den
ey kand komme i Stand, have vi Aarsag at belee ham, som den, der vil la¬
de see en Slags Vittighed, men forstaaer ikke at udføre den. Desuden maat¬
te man frygte, at enhver vilde paa mueligste Maade stræbe at bevæbne sig
med besynderlige Undtagelser, der grunde sig deels paa Fornødenhed, deels
paa Friehed. Faa vilde findes, derimod Afgifternes Jaddrivere intet skulde
have at erindre, og man maatte endelig frygte, at, om end Forslaget blev bragt
til Fuldkommenhed, om end alle Anstalter kunde blive føyede til Sagens Frem¬
gang, vilde dog Summen blive saare liden, inden den blev lagt paa sit sidste
Sted;thi det har sig saaledes med Penge, at de blive ferre og tyndere,
alt som de have mange Omveye at løbe.
