437
No. 49.
Udgivet den 23 April 1745.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Prudens futuri temporis exitum
Caliginosa nocte premit Deus
Ridetqve, si mortalis ultra
Fas trepidat.
Horat.
D¬
et har længe været, og er maaskee endnu en Sag, i hvilken de Lærde ey
ere enige, om Menneskenes Siele ere begavede med en Evne forud at kun¬
de tilkiende give de tilkommende Ting. Jeg vil ikke troe, at Skaberen har
meddeelt de fornuftige Skabninger denne Kraft, men jeg vil paa den anden
Side ikke heller nægte, at jo mange, uden at have en Spaadoms Aand, forud
kand sige os Udfaldet paa den eller den Sag, og, jeg meener, at Erfarenhed og Jnd¬
sigt kand lære dem dette, naar de paa den ene Side gaae tilbage til de fremfarne
Tider, og stille sig en Sag for Øye, der haver Overeensstemmelse med den nærvæ¬
rende, paa den anden Side betragte alle Omstændigheder ved Sagen, da det ofte
bliver dem mueligt at kunde spaae om dens gode eller slette Udfald. Klogskab og
Forsigtighed er en Egenskab, der bør findes hos et hvert Menneske, og at betiene sig
af den samme, er en Pligt, der efter Naturens Lov paaligger enhver. Og om den¬
ne er det, at jeg i nærværende Blade vil meddeele mine Læsere nogle faa Erindringer.
Det er let at see, at jeg har foretaget mig en Materie af lige saa stor Vidtløftig¬
hed som Vigtighed, og jeg kand derfor desto snarere haabe, at blive undskyldt, om
jeg maa gaae mange Poster forbi, der kunde fortiene at anføres. Naar vi vil giø¬
re os de rigtigste Begreber om Viisdom, saa kalde vi den en Færdighed i at betiene
sig af lovlige og tilstrækkelige Midler til at naae den Ende, som man har foresat sig,
og naar vi vil have de retteste Tanker om Klogskab, saa give vi den Navn af en Fær¬
dighed til at befordre vores Forehavende, og at rømme de Hindringer af Veyen,
der ofte giøre, at vi ey kand komme til Maalet. Ligesom vi nu see, at Viisdom og
Klogskab er som tvende Søstre, der rekke hinanden Haanden, eller rettere, tvende
forenede Principia til de menneskelige Gierninger, saa erfare vi ogsaa, at de anfør¬
te Beskrivelser ere riige Kilder, hvoraf kand udledes adskillige Lærdomme af det al¬
lertienligste Slags; jeg vil ikke tale om, at de ere ubedragelige Regler, hvorefter
vi kand sætte manges Klogskab paa Prøve, for at see, enten den er ægte eller ikke.
J vor polerede Alder er det i sær blevet en ulyksalig Mode, at Laster lade sig ofte
see i Dydens Klæder, og vi finde, at mangt et Øye lader sig forblinde af den glim¬
rende Skikkelse. Deres Tal er ikke lidet, der forskaffe sig Navn af vittige og klo¬
ge Hoveder, men undersøge vi deres Klogskab, finde vi den at være u-ægte. Da
