439
Efter Spionernes Beretning vare disse Fiender de svageste, og, om det skulde
komme til et Feldt Slag, vilde Seyeren over de samme blive vis; men de følgen¬
de Efterretninger satte Hertugen og Førsten i en magelos Frygt. De berettede,
at en anseelig Mængde var paa Marchen under en meget klog Anfører, og, da
Spionerne havde gjort sig Umage for at komme i Erfaring om Anførerens Navn,
havde man sagt dem, at disse Tropper bleve commanderede af den overalt bekiend¬
te og høytelskede Hertug af Klogskab. Over disse Beretninger forundrede de sig
meget; men, da de havde dem fra en Jndvaanere i Staden Seendeblind, be¬
sluttede de nærmere at undersøge deres Sandhed; de tænkte, at Manden kunde
have seet feyl, og de bedroge sig ey heller i deres Tanker. De besluttede i en for¬
dækt Dragt at snige sig ind i den Commanderendes Leyr, og de vare saa lykkelige, at
de bleve Generaien vaer en Morgen, da han stod i Døren af sin Telt, hvor de da
mærkede, at den, som man havde indbildet dem, at være Hertugen af Klogskab, var
den bedagede Frie=Herre af List, der havde samlet sig med Greven af Falskhed
og Obristen af Løgn. Deres Forundring blev hart ad ubeskrivelig, da de mer¬
kede, at Frie=Herren af List var iførdt de samme Klæder, som Hertugen af Klog¬
skab, og førdte en Hielm, i hvilken var udgravet Argi Hoved med de hundrede Øy¬
ne; og de frygtede saare, da denne snedige General gav Ordre til en March der skul¬
de skee Fod for Fod, hvoraf de sluttede, at han i alle Ting efterabede Hertugen af
Klogskab med Førsten af Forsigtighed.
Da disse tvende Herrer havde erholdet af deres Spioner saadanne Efterret¬
ninger, giorde de de allerklogeste Anstalter til at overumple deres snedige Fiender; de
bekymrede sig ikke meget om Førsten af Daarlighed, skiønt hans Partie var an¬
seeligt, thi de ventede, at han ved sine ufornuftige Anslag skulde endelig styrte sig selv
i Ulykke,men de besluttede af yderste Kræfter at gaae løs paa Frie=Herren af List, og
for at giøre deres Tog desto meere lykkeligt, søgte de efter det beleyligste Sted, hvor
de kunde postere sig. Førsten af Forsigtighed, blev sendt for i Veyen tillige¬
med den gamle Greve af Sandhed, og de Midler, som disse kiendte tilstrækkelige
til at udføre deres Foretagende stræbte Hertugen af Klogskab, der havde samlet sig
med Obriste Ærlighed, at sætte i Verk. Da de derpaa havde sat sig i Slagtor¬
den og gik nærmere og nærmere imod Fienden, gave de deres Underhavende denne
Ordre, at de ingenlunde maatte nedsable Anførerne for de fiendtlige Partier, men
heller skulde stræbe at giøre dem til Krigs=Fanger; siden man havde i sinde at tage
Bekiendelser af deres egne Munde om deres Regimentes Beskaffenhed, at man
derefter kunde indrette Sagerne med desto større Fordeel til Verdens Beste.
Begge Armeerne bleve endelig samlede, og gik løs paa hinanden med en ma¬
geløs Hidsighed. Frieherren af List gav Hertugen af Klogskab intet efter i
Henseende til en fornuftig Conduite, saa at det længe var uvist til hvilken Side Sej¬
eren vilde helde sig. Greven af Sandhed blev omsider saa lykkelig, at han med
sine Tropper nedsablede en stor Mængde af Obriste Løgns Bataillon, og bragte
de øvrige i Forvirring; Obriste Ærlighed sigtede ogsaa med Lykke imod Greven
