4s0
af Falskhed, og da Frie=Herren af List merkede dette, hastede han med en udvaldt
Hob at komme de Svageste til Hielp. Her havde Hertugen af Klogskab alle sine
Konster nødig, allermeest for at stille sine hidsige Soldater, der af fulde Halse
raabte paa Frie=Herrens Undergang, dog bleve de paa nogen Maade stillede, og
Frie=Herren, da han saae ingen Udveye til at undflye Hertugens Hænder, overgav
sig paa Naade og Unaade; Obriste Løgn og Greven af Falskhed maatte og¬
saa levere deres Sabler i Hertugens Hænder, og et Partie af de udvaldeste Krigt¬
Folk bleve befalede at bringe disse anseelige Krigs=Fanger til Hertugens af Klog¬
skab Residence, og paa alle Maader see til, at de ey toge Flugten.
Da de saaledes vare bragte i Forvaring, besluttede Hertugen af Klogskab en
Dag at holde et Forhør, for at tage Fangernes egne Bekiendelser; man holdt da
ikke for raadeligt, paa eengang at afhøre dem alle, siden den ene mueligt maatte
forlede den anden til at holde de vigtigste Ting skiulte; man lod derfor først ind¬
hente Frie=Herren af List, og beordrede Greven af Sandhed til at give Agt paa
alle hans Ord, for at prøve de samme, og erfare, enten de vare tilforladelige eller
ikke. Hertugen af Klogskab giorde da nogle Spørsmaal til den indkaldede Frie¬
Herre af List, og iblandt andre dette: Hvad der kunde bevæge Frie=Herren til
saaledes at spille under Dekke, og under Klogskabs Navn at tage den største Deel¬
af Verdens Jndbyggere ved Næsen? Paa dette Spørsmaal erklærede Frie=Her¬
ren sig ungefær paa følgende Maade: Dersom det ikke, Mægtigste Fyrste, var i
Verden et almindeligt Ord, at et Menneskes Lykke hænger af hans kloge Opførsel,
saa havde jeg aldrig paataget mig din Skikkelse, og taget mange under Armene;
dersom det ikke heller var en u-omstødelig Sandhed, at Verden vil bedrages, saa
havde jeg i mine Konst=Greb ikke været saa lykkelig. Jeg befinder mig nu i saadan¬
ne Omstændigheder, at jeg aldeles ikke vil betiene mig af mine gamle Raadgivere
Falskhed og Løgn; som jeg er bleven din Fange, og jeg paa den anden Side finder
Greven af Sandhed, der skal give Agt paa alle mine Ord, saa skal min Bekiendel¬
se blive oprigtig, og jeg vil i mueligste Korthed stille dig de Ting for Øyene, som jeg
under dit Navn har udrettet i Verden.
Jeg tvivler ikke paa, at du jo kiender Fyrstinden af Ærgierrighed, du veed
vel ogsaa, at denne Dame ikke uden Aarsag er beskyldt for den sorte Konst; hun
forstaaer sig paa saaledes at fortrylle en stor Deel af Jndvaanerne i Verden, at,
saasnart de faae en liden Draabe af hendes Bæger, finde de strax en uregierlig Lyst
til at svinge sig i Veyret. Efterdinu mange iblandt disse have ingen Kundskab til
den gamle Herre af Fortieneste, og synes at betræde alt for urimelige og foraa¬
telige Veye, om de vilde forsyne sig med et Recommend ations Brev fra Obriste
Ærlighed, saa stole de paa andres Blindhed, og tage Tilflugt til mig. Jeg vi¬
ser dem da hundrede Maader, paa hvilke de kand bane sig Vey til det Maal, som
de søge: Snart raader jeg dem at anstille sig som Patrioter af det reedeligste Slags;
thi jeg slutter, at Kierlighed til Fædernelandet bør passere for en anseelig Merite.
Snart vil jeg, at de skal legge sig efter Gemyt=Kundskaben, paa det de med desto
