441
større Lykke kand lære at læmpe sig efter de Formaaendes Sindelag, og vide ret at
snoe sig i alle Conjuncturer: Nu befaler jeg, at de skal have Øye med dem, der
ere alt for store Slaver af Ærlighed, at disse kand blive rømmede af Veyen, naar
de legge sig i Veyen for andre. Nu raader jeg, at de just ikke med alt for stor Nid¬
kierhed skal opøfre sig til Fyrsten af Retfærdighed, og, naar de mueligt kunde
hielpe de Fornemme til at befordre deres Absigter, vil jeg, at de uden Betænkning
skal i alle Ting give dem Ret, ent en den Uskyldige der under skal lide eller ikke: Her
af kommer det, at du i Retfærdigheds Boeliger finder saa mange Secter og Par¬
tier: De, som rette sig efter Samvittigheds Bydende, vige hverken til høyke eller
venstre Side, og Reedelighed tillader dem ikke at overtræde Retfærdigheds Plig¬
ter, om de end der ved skulde støde deres Overmænd for Hovedet; De derimod,
som gaae frugtsommelige med høye Anslag, og have en Begierlighed efter Ære,
der er uden Grændser, opføre sig i dette Stykke langt klogere, og, for at giøre sig an¬
seelige Venner, vise de sig ofte som Retfærdigheds Fiender. Snart finder jeg
fornøden, at henvise mine Tilbedere til den yderste Nedrighed, for at giøre sig til
Tieneres Tienere, snart raader jeg, at de ved Hielp af deres Midler skal giøre an¬
seelige Partier, at disse igien kand føre dem mange Trin forbi andre paa Ærens
Trappe. Nu vil jeg, at de skal vrage et og andet i Staten, for at recommendere
sig selv ved en dybere Jndsigt; Nu formaner jeg, at de skal foreslaae noget nyt, u¬
den at have Øye paa dets Muelighed og Fornødenhed; med et Ord: Alle de
Maader, som jeg kand udfinde, der kand tiene til at forfremme Fyrstindens af
Ærgierrigheds Vassaller, anviser jeg dem ogsaa, enten de samme ere lovlige el¬
ler ikke, og det er alt, hvad jeg for nærværende Tid kand bekiende om min Huus¬
holdning
Da Frie=Herren af List havde aflagt denne Bekiendelse, fandt Greven af
Sandhed fornøden at giøre disse Erindringer: Vel maa jeg tilstaae, at den Be¬
kiendelse, du har gjort, er rigtig, men mig synes, at den ikke er fuldstændig; Jeg
veed ogsaa, at Mennesker, der gaae paa de Veye, som du anviser dem, blive an¬
seete for Kloge, da de burde kaldes Listige, men siig mig oprigtig, om du ikke ogsaa
formaner dine Tienere til at iføre sig Gudfrygtigheds Klæder, naar deres Øyemer¬
ke derved kand befordres? Dit Spørsmaal, svarede List, kand jeg ey andet end
besvare med Ja. Jeg veed, at Gudfrygtighed er en Dyd, der i et hvert vel indret¬
tet Sælskab bliver taget i Betragtning; Jeg raader derfor mange til at pryde sig
med dens Skin, og jeg tager ikke i Betænkning at formane dem til at afføre sig sam¬
me, naar de vil giøre sig dem forbundne, der end ikke eye dens Farver.
Siden jeg merker, at du fordrer Regenskab for alle mine Konstgreb og Om¬
veye, maa jeg ogsaa berette dig, at jeg styrer de Skribenteres Penne, der skrive al¬
lene for at behage nogle visse Lemmer i et Societe. Jeg raader dem til at agte paa
Tidernes Tegn; jeg forbyder dem at finde mindste Uordentlighed hos de Fornem¬
me; jeg befaler dem, som Mennesker, der vil giøre deres Lykke, at berømme Dy¬
den, hvor den ikke findes, og skrive Apologier for Laster, naar de samme elskes.
