442
J Sandhed, jeg har Aarsag der til. Hvad maatte jeg giøre, om jeg vilde raade
dem til at træde i deres Fodspor, der legge sig ud med heele Verden for at blive dine
Trælbundne? Bør man ikke ofte beflitte sig paa at see galt, ja undertiden at være
gandske blind? Naar visse Mennesker faae Titel af taabelige, uforsigtige, onde og
anstødelige, hvem have de derfor at takke uden sig selv? Naar de, som have lært
den Konst, at lempe sig efter alle Tider, blive aflagde med anseelige Belønninger,
og finde Sted i Historierne som kloge Hoveder, saa bliver en stor Deel af dem, der
ikke kand finde sig i alle Moder, geleydet med en hart ad almindelig Foragt.
Dette maa være nok sagt, svarede Sandhed, om denne Post; saa fordækte
og skadelige, som dine Veye ere, saa almindelige og trygge ere de ogsaa. Du har
fortalt mig de Regler, som du giver dine Lærlinger, naar de vil, at deres Lykke skal
være en Følge af deres Klogskab; nu sætter jeg, at deres Anslag gelinge dem, sig
mig da, hvorledes du opfører dig, for at vedligeholde dem i den Stand, i hvilken
du har sat dem? Jeg holder for, svarede List, at de Midler, som jeg har anvist
dem for at blive til noget, ere de allersikkerste til at giøre deres Lykke bestandig, og
at jeg kortelig skal sige dig alle de Lectioner, som jeg giver dem, der begiere mine
Raad, saa indbefatter jeg dem alle i dette: Vider at skiere Eders Kaaber ef¬
ter alle Vinde, og lærer at skikke Eder efter alle Tider.
Hertugen af Klogskab, der med Agtsomhed havde anhørt den Samtale
imellem Frie=Herren af List og Greven af Sandhed, kunde nu ikke længere tie,
men udbiød endlig med disse eftettænkelige Ord Ach Himmel denne er den alle far¬
ligste Politiqve i Verden, og ingen Stats Regel er meer Stand til at styrte Jordens
Jndbyggere i Ulykke end denne. Hvad giøre dog de anseelige Hoveder i Verden,
at de ikke vil giøre Forskiel paa dem, der vandre frem efter mine Regler, og dem,
der giøre alle deres Trin efter denne skadelige Frie=Herres Anførsel? Naar skal den
Tiid komme, da man kand lære at kiende mig og mit Væsen derpaa, at jeg stedse
fører ved min Side den lidet alamodiske Obriste Ærlighed, og betiener mig stedse
af Midler, der ere lovlige? J Sandhed! Du skalkagtige List, du er Fader til
megen Uordentlighed i Verden, og dit daglige Haand=Verk er at giøre billeder
med Vox=Næser. Jeg fordrager ikke at du længere skal øve dine Konster, og af
Kierlighed til Verden vil jeg hermed have dig fordømt til et ævigt Fængsel.
Saa snart var ikke denne Dom afsagt, førend Greven af Jndsigt lod sig
mælde, og berettede Hertugen, at han havde opdaget en anden skiult Fiende, der
ogsaa betiente sig af Klogskabs Navn, og denne var den gamle Baron Frygt;
Hertugen standsede ved disse nye Tidender, og gav Ordre, at man strax skulde for¬
føye sig til Baronens Værelse, for at fordre ham til Regenskab. befalingen
blev strax efterlevet, og den gamle graahærdede Baron Frygt indfandt sig med
skiælvende Lemmer. Hvad er Aarsagen, spurdte Hertugen, at du betiener diglaf
mit Navn, og ere dine Veye saa fornuftige, at du kand fortiene at kaldes Klogskab?
Mine Veye, svarede Baronen, ere saaledes, at jeg for at forekomme alle Uleylighe¬
der, understaaer mig aldrig at vige et Haars Bred fra deres Villie, der ere mine
