443
Overmænd, og det meener jeg at være en priselig Forsigtighed; jeg kiender Lykkens
Ubestandighed; jeg har erfaret adskillige Forandringer i de Mægtiges Yndest; jeg
seer daglig de Viderverdigheder, der møde den dristige Herre, Fyrsten af Mod,
saa snart jeg derfor erfarer mindste Tegn til de politiske Orkaner og Travatter, stry¬
ger jeg alle mine Seyl, og lader Skibet gaae, hvor Vinden vil føre det; jeg under¬
staaer mig aldrig at sige de Vanslegtede Sandhed under Øynene, jeg underskriver
stedse, hvad andre foreskrive, og jeg oplader ikke min Mund, omendskiønt jeg dag¬
lig kand see, at Stats=Sygdommene i Verden blive stedse større og farligere; ved
denne Opforsel har jeg hidindtil omskandset mig med Sikkerhed, og, da jeg altid ta¬
ger det stærkeste Partie, staaer jeg ingen Fare for at falde. Denne Bekiendelse
anhørte Hertugen af Klogskab med Væmmelse; han fordømte Baronens Prin¬
cipia, som skadelige for Verden, og, omendskiønt de i Henseende til Tiderne maatte
synes fornødne, hialp dog Baronens Undskyldninger og Sminker slet intet, men
han blev indsluttet i samme Fængsel, som Frie=Herren af List.
Jeg vil ikke længere fortsætte Allegorien, og jeg haaber, at mine Læsere for¬
staae den Sag, som jeg vil have afbildet. Omendskiønt jeg nu ikke kand vente at
skille de listige og sneedige Borgere ved deres gamle Navn af Vittighed og Klog¬
skab, saa vil jeg dog opholde mig lidet for at vise, at de Bevægelses Grunde, der for¬
lede dem, til at tage Afskeed fra Ærlighed og den sande Klogskab, ere heel vaklen¬
de og uvisse. Saalede bliver det efter mine Tanker en Regel, der er underkastet
mange Exceptioner, at et Menneskes Lykke og Ulykke hænger af hans Opførsel;
De Gamle have havt det Mundheld: Faber suæ quisqve fortunæ; Enhver er
Aarsag til sin egen Lykke, men dette Ordsprog har aldrig været almindeligt.
Vi finde mange anseelige og berømte Mænd, der ingenlunde have tilskrevet deres
egen Klogskab deres Lykke i at foretage og udrette det eller det, men en skiult Magt,
som de har holdet for, at have Haand i alle Ting. Mon ikke Timoleon var en af
de ypperligste og klogeste Mænd, som Grækenland til hans Tider eyede, men har
ikke denne store General oprettet Lykken en Tempel, for dermed at vise, at den lyk¬
kelige Fremgang han havde gjort, var ingen Følge af hans Klogskab, men maatte
tilskrives Himmelens Villie. Jeg vil ikke tale om den Romerske Syllazthi jeg tro¬
er med fleere, at han alleene af Stats Aarsager tilskrev Lykken alle sine Handeler, paa
det hans Ydmyghed maatte falde alle i Øyet, og hans Høyagtelse derudover bli¬
ve almindelig.
Vel tilstaaer jeg, at de Grunde, som en fremmed Skribent anfører, hvormed
han søger at bevise, at Stands=Personers gode og onde Lykke hænger af deres
Kløgskab og Uforstandighed, synes meget anseelige, og have et stort Skin af Sand¬
hed; Jeg veed ogsaa, at den store Statsmand Cardinal Richelieu har havt sam¬
me Tanker, og derudover sat en Ulykkelig og Uforstandig i een Linie; Men naar vi
nøye undersøge Sagen, kand vi aldrig underskrive denne Meening. Vi bedrage
os, naar vi sige, at den, som er lykkelig i et Spil, forstaaer best at spille sit
Kort; En god Spiller kand vinde i Dag, nien tabe i Morgen, omendskiønt
