446
deres Embede, der forestille Personer til Embeder, men J har ikke talet et
Ord om, hvorledes denne Byrde i det mindste kunde lettes, om ikke aldeeles
borttages, og det er paa anden Dansk at forlade Eders Læsere halv undervit¬
ste. Det er sandelig ingen Konst, at giøre lange Forestillinger over adskillige
Mangeler i en Stat; men det er nyttigt og priseligt at vise, hvorledes paa
samme kand raades Bod; det koster kun liden Møye, at afmale en fattig
Solicitantes kummerfulde Liv, men det er Sagen at kunde foreslaae et Mid¬
del, hvorved hans og hans Brødres slette Skjebne kunde blive noget mildere;
dette har J vel ønsket ved Slutningen af Eders Ark; men hvad vil J sige med
Eders Ønske? Vi giøre saa mange Ønsker, men de blive alle frugtesløse:
Stakkelen kand ikke hielpes ved Ord, og han finder ligesaa liden Trøst udi E¬
ders Ønske, som udi sin Patrons Løfter; thi begge fare bort med Veyret.
Jeg er et Menneske, der kand have Tid til at forlyste mit Sind med nyt¬
tige Bøgers Læsning. Jeg læser ikke Historier allene for at have en Tids=For¬
driv, men for at blive opbygget og advaret. Finder jeg Exempler paa en U¬
forfalsket Dyd, saa uddrager jeg mig deraf Regler til min egen Underviisning,
og seer jeg merkelige Fodspor af eens eller andens kloge Opførsel, lader jeg ogsaa
dette tiene mig til Efterretning. J Besynderlighed er jeg meget for at læse de
Skrifter, der give os Underretning om Rigers og Republikers Indretning;
om deres Love og Anstalter, deres Skikke og Leve=Maade, og, som jeg drager
en inderlig Kierlighed til mit Fæderne=Land, saa forsikkrer jeg Eder, at, saa
ofte jeg læser om en eller anden Indretning, der er ledsaget med en øyensynlig
Nytte, ønsker jeg hiertelig, at samme maatte have Sted i mit eget Land. Jeg
har læst i Eders Modstanderes Brev, at Læreres Forbedring kand aldrig gaae
for sig med større Lykke, end naar den bliver tagen fra Ungdommen af; og
jeg har tillige læst en mærkelig Historie i disse Dage, der synes at bevise ander¬
ledes. J Sandhed! Historien er en af det allertienligste Slags, og, naar J
har selv igiennemlæst den, skal J uden Tvivl befinde, at den er saa riig og
frugtbar paa nyttige Materier, at vi med billighed maa ansee det Land, hvor
de Aastalter, som Historien taler om, ere gjorte; for det lyksaligste Rige i
Verden.
Theophilus var en Fyrste, der havde et Faders Hierte til alle sine Un¬
dersaatter; han saae i alle Ting paa sine Landes beste, og han giorde sine Ri¬
ger til sin Tiid anseelige ved de deyligste Anstalter. Som han selv elskede Ret
og Retfærdighed, saa stræbte han ogsaa at rodfæste den samme i Landet ved
de herligste Aaordninger. Han tog alle dem under Armene, der arbeydede paa
det almingelige Væsens Velgaaende, og man saa udi hans Tiid de deyligste
