449
og man saae en velsignet Hob af velskikkede Candidater, der Tid efter Tiid
bleve befordrede til Embederne i Kirken. Men at ingen skulde have nogen Aar¬
sag til at bestærge sig, saa udelukte man ikke af dette Sælskab de Rige og For¬
muende, der havde Lyst og Gaver til at betiene saa vigtig en Post; de bleve
ligeledes antagne i Seminario, dog saa, at de ikke oppebare den aarlige Pen¬
ge, som allene var beskikket for de Fattige.
Saaledes kunde man see ved denne Leylighed, hvor nyttig en Stiftning
kunde i værksættes, naar Borgerne vilde samle deres Ævne, og for at be¬
fordre deres egen Velfærdt, for at see Lære-Embeder overleverede i deres Hæn¬
der, der vare i Stand til at forrette dem med Frugt, opoffre allene engang
en liden Deel af deres Midler. Sandelig, min kiære Spectator, jeg kand ik¬
ke sige Eder, hvor fornøyet jeg blev, da jeg saae, at i Verden var dog et Sted,
hvor denne deylige Anstalt var giørt, og J kand aldrig tænke, hvor inderlig jeg øn¬
skede, at den ogsaa maatte foretages i vores eget Fæderne=Land.
Nu vil jeg sige Eder meere, jeg vil af samme eftertænkelige Historie beret¬
te Eder, hvad Love man foreskrev de indskrevne Candidater, og hvad deres e¬
gentlige Forretning skulde være, saalænge de forbleve i dette geistlige Sociere.
Den retsindige Fyrste forestillede sig, at denne høypriselige Stiftning kunde i
Tiden blive underkastet ligesaa stor Misbrug som andre nyttige Anstalter; han
fandt derfor for godt, at give Sælskabet disse Anordninger.
1.) Jngen maatte antages i dette Seminario, uden de, som vare begave¬
de med naturlige Gaver, om ikke just i en høy Grad, dog saaledes, at de ikke
ved et svagt Mæle, en stammende Tunge, et ubevægeligt Legeme skulde falde
i Tiden deres Tilhørere kiedsommelige, og foraarsage, at Agtsomheden paa
deres Ord skulde blive borte.
2.) De, som vilde være Lemmer af dette Selskab, skulde efter de vedtag¬
ne Skikke have overstaaet deres Theologiske Examina ved Academiet, og skul¬
de anvende mueligste Flid paa de Theologiske Videnskaber, i Besynderlighed skul¬
de de legge sig efter at kunde forklare grundig og opbyggelig den hellige Skrift,
og til den Ende idelig øve sig i at forstaae Grund=Sprogene.
3.) De skulde ligeledes vise sig flittige i at studere Philosophie, at deres
Skiønsomhed ved den Leylighed kunde blive skierpet, og de desto bedre skikke¬
de til at giøre sig om enhver Ting tydelig og klare Begreber.
4. Det dem tillagde Stipendium skulde uddeeles ved et hvert Fierding
Aar, og førend de annammede samme, skulde de for lærde, upartiske og skarpe
Examinatores aflegge Regenskab for den Fremgang, som de havde giort i de
omtalte Sprog og Videnskaber.
