452
ikke megen Møye med deres Embede; Andre derimod, der gaae fornuftiger
til Verks, der stræber at danne de Unges Gemytter, der omgaaes dem med
Sagtmodighed, og have lært at læmpe sig efter alles Capacite; de have san
delig efter mine Tanker en vanskelig Post, og deres Belønninger kand aldrig
betale deres Arbeyde. Dette havde man forestillet den naadige Fyrste, og
disse Forestillinger havde bevæget ham til at fatte det Forsæt, at Lærere vel
Skolerne skulde ansees som Lemmer af det indrettede Seminario, og at de
som tillige vare skikkede til at tiene i Kirken, skulde dertil frem for andre befor
dres.
Jeg vil ikke blive Eder til Byrde ved en større Vidtløftighed, og jeg haa
ber, at J uden min Erindring seer den Nytte, som slig Indretning fører med
sig. De, som ellers ere beskikkede til at udsee dygtige Candidater, faae der
ved en Byrde af deres Skuldre, der er aldeeles utaalelig, og under hvilken de
ofte maa sukke. Candidaterne selv blive friegjorte fra mange Bekymringer
de have da ey nødig at gaae saa mange Omveye, men kand slaae sig til Roe¬
lighed, Velynderne skulde da ikke giøre saa mange frugtesløse Løfter, og paa
legge sig selv saa mange Forbindtligheder, som de ofte forglemme at efterleve.
Sagen fik da nogenledes sin første Skikkelse, og kand vi ikke sige meere,
saa kand vi dog sige dette, at den Vey, som paa den Maade blev andlagt,
vilde iblant alle andre blive den tryggeste og beste, jeg vil ikke tale om, at Lære¬
Standen derved kunde mærkelig blive forbedret, og de Laster, i hvilke mange
giøre sig skyldige, paa den Maade kunde forekommes.
J meener vel, at det ikke kunde blive mueligt til vores Fædernelands
Velgaaende at see iblant os selv saadanne Anstalter; J tænker vel, at Kier¬
lighed iblant Borgerne er ikke her saa stor, at den skulde befordre saa deylig
en Stiftning; men J maa ikke have saa slette Tanker om Eders egne Brødre.
Skulde det allene komme an paa et Forsøg, saa vilde Tiiden Lære Eder,
hvad Hierte Danmarks Jndbyggere har til at hielpe vigtige Ting paa Fode;
jeg er vis paa at enhver Borgere i begge Riger, der var i Stand til at erlegge
sin Deel, viiste sin Gavmildhed med Glæde, og hvad Summer meener J ik¬
ke de Fornemme og Formuende vilde give? Jeg sig er vel ikke, at Sagen vir¬
kelig gaaer for sig, men jeg viser alleene dens Muelighed og dens Nytte, o¬
verladende til andre, hvorvidt de herudi ere enige med mig eller ikke. Jeg
tienstskyldige
forbliver Eders
N. N.
