456
me giordte, men giver heller meere for det fremmede, hvoraf flyder dette, at
Haandverks=Folk, der gierne pønsede paa noget Nyt, for at fornøye deres
Lands=Mænd, lade Modet falde, og tænke: Man betaler os ikke.
Skeibenten gaaer videre, og søger med Exempler at godtgiøre hvad han
har sagt: Jeg sætter, siger han, at J forlader det Theologiske Studium (han
har maaskee ikke kiendt min Correspondent) og foretager Eder noget andet;
Lykken giør Eder til noget stort i Virden, og J skal ved en Leylighed giøre Pa¬
rade til Hest; J behøver da et par stive Støvler, og hos hvem vil J faae
dem? visselig, er Hebetius Eders Skomager, da er han ingenlunde i Stand,
til at tiene Eder; skal han forfærdige Eders Støvle, vil de uden Tvivl blive
forbrændte, med mindre Lykken er bedre end Forstanden, og, naar J
meener at være skudfrie paa Beenene, da trænger Kuglen ikke længere end
tvertigiennem. J nødes derfor til at søge en god Mester, og betaler J ham
rigtig, saa leverer han et par Støvle, der holder Prøve. Videre: J begiver
Eder udi Ægteskab, og vor HErre under Eder en deylig og dydefuld Frue;
men Naturen har været lidet skiødesløs i at danne hende; hun har en høy
Hofte, eller hendes Ryg er ikke saa regeleret; Hebetius er Eders Skræder,
og han skal sye hende en Klædning; J vilde nødig, at Legemets Feyl skulde
være saa kiendelig; J ønskede, at Klæderne paa nogen Maade kunde skiule
Naturens Brek; Stakkelen mærker dette; Han vender Eders Frue snart paa
en snart paa en anden Side, han tager 10 gange Maal af hende, han skiærer
Klædningen til, og syer den færdig. Fruen ifører sig samme; men hvad skeer?
Skræderen har gjort Ryggen meere kroget end Naturen, og den ene Hofte
er en Alen høyere end den anden. Hvad er Aarsagen til dette: Eders Skræder
er dum, har ingen Hierne; han forstaaer ikke at undersøge Personens Tail¬
le ret, og veed ikke hvor han skal tage og give noget i sit Arbeyde. Er J nu tient
med dette? Tøyet har kostet Eder Penge, og hvad faaer J igien? Stakkelen
sætter all Skylden paa Ryggen, og jeg sætter den paa hans sløve Hierne, ta¬
ger J derimod en forstandig Mand til at giøre Eders Arbeyde, saa bliver
Skavanken ikkun liden, og dermed kand Fruen være tient.
Dog, vi vil lade det saa heede, at Haandverks=Manden besidder ikkun
liden Forstand, og behøver ikke meget af den samme, og jeg vil ikkun spørge,
om de Studerende, der giøre saa meget Væsen af deres Klogskab, og sige,
at Studeringer udfordre saa store Portioner af Hierne, ere i Stand til at
undervise den enfoldige Mester i sin Profession? jeg vil ikke paastaae, at de
skulde kunde giøre Arbeydet, men ikkun give Anledning der til, og vise, hvor¬
ledes det skal i Verksættes; Sandelig jeg tvivler meget derpaa, og Erfaren¬
hed har lærdt mig, at mange, som give sig Navn af Lærde, ere i Sandhed u¬
di de Ting, der ere uden for deres Cirkel, meget enfoldige, og de komme dem
