451
for, som Tydsken siget: Vie die Kuh das mele Thor, da de dog billig skulde
vide at give Grund saavel for det ene som andet. Men ikke nok, de kand ey
allene ikke giøre dette, men de kand end ikke ofte troe, at der udfordres saa
megen Tiid til at forfærdige et eller andet Arbeyde, som man siger dem, saa
at Ordsproget: Rom er ikke bygt paa een Dag, gielder lidet hos dem, ey hel¬
ler troe de, at Arbeydet, naar det skal være, som det bør, udkræver saa
mange Materialier, som man siger dem, og om vi end demonstrere en Ting nok
saa tydelig, giøre de sig dog saa gale begreber og fremføre saa selsomme Jnd¬
vendinger, at vi ofte maa lee hemmelig omendskiønt vor Fattigdom og Trang
nøder os til at giøre alvorlige Miner, indtil vi slippe slige forunderlige Hoveder
og faae Luft.
Men, omendskiønt jeg siger, at mange iblant de Lærde forstaae slet intet
uden for deres Bog, saa vil jeg dog ikke deraf uddrage den Følge, at de alle
i denne Henseende skal skiæres over en Kam. Thi ligesom Erfarenhed lærer
os, at mange give sig ud for Polyhistores og Parisophister, der dog ere ofte
utroelige Sinker, saa finde vi ogsaa mange, der i meere end een Videnskab
har bragt det temmelig vidt; de forstaae de Videnskaber, hvortil de have ap¬
pliceret sig, de forstaae ogsaa andre Videnskaber, ja ofte Haandverks=Folkes
Arbeyde. Jeg vil nu ikke tale om dem, som jeg er overbeviist at være ey al¬
leene skikkelige Studentere, men endog hurtige Sye=Piger, der have i begge
Slags opnaaet saadan Fuldkommenhed, at man ikke uden Vanskelighed kand
sige, enten de best forstaae deres Bog eller Naal, enten de bedre kand sye paa
en Ramme eller sammensye en Disputats, bedre kaage en Gryde Grød,
end opkaage, hvad andre for dem haver sagt; men jeg taler om dem, der foruden
deres egentlige Studium ogsaa have anlagt Fliid paa andre snart ligesaa nyt¬
tige Ting, og da siger jeg, at, naar saadanne fornuftige Mænd vilde
tage Haandverks Folk under Armene, og hielpe dem frem paa Veyen, saa
kunde de visselig befordre mange nyttige Ting, hvilket vi endogsaa i vore Ti¬
der have Prøve paa, da en forstandig Mester ved en brav og fornuftig Pro¬
fessors Veyviisning har tilveye bragt et Verk, hvorpaa en anden Nation
har arbeydet forgiæves.
Og hvo kand fordrage, at man vil sige, at Haandverks=Folk behøve in¬
gen Hierne og ikkun halve Siæle? Sandelig vi finde visse Haandverker, der,
naar de skal forrettes med Nytte, udfordre dygtige og habile Mænd; en Tøm¬
mermester med en halv Siæl, en Muurmester og Steenhugger med en sløv
Hierne, en Snedker med et Træ=Hoved ere sandelig Folk, der ere Verden
til ingen Nytte, ney disse og andre fleere Handteringer udkræve visselig brave
og heele Hoveder, og tænk ikke, at slige Professioner kand forrettes med For¬
deel af nogle Dumrianer, af det Menneskelige Kiøns Skum og Bærme; lær
