458
at sætte en tilbørlig Priis saavel paa det ene som andet, og ligesom viin¬
genlunde kaste Foragt paa de Studerende og deres Handeler, saa bør de ik¬
ke heller kaste Foragt paa os, vi maa bryde Hiernen ligesaavel som de, og
maaskee ofte meere end en stor Deel iblant dem; vi sige ikke, at nogle Knub¬
be, nogle Blokke og Stolper ere skikkede til Bogen, og de bør da ikke heller
sige, at hierne=løse Mennesker ere skikkede til Haandverker.
Sandelig jeg gad vist, hvorfor man giør saa saare lidet af Haandverks¬
Folk og deres Arbeyde; jeg gad vist hvorfor de Studerende i sær vil sætte sig
allene som de, der ere den fiineste Deel af Verdens Jndbyggere, og derimod
giøre Haandverks=Folk til nogle Afskum, der behøve ingen Hierne. Er der
Mennesker til, af hvilke vi med Rette kand fordre Fornuft og Viisdom, da er
det visselig de Lærde, men i denne Sag vise de efter mine Tanker kun lidet af
dette. De burde have de Begreber om Verden og de i Verden oprettede Sel¬
skaber, at en hver Lem er til en vis Ende og en vis Nytte, og at Verden efter
sin nærværende Beskaffenhed ikke kand undvære hverken den ene eller anden.
Lader os sætte, at heele Jord=Kloden var opfyldt med Lærde og Geistiige, kom
da ikke Menneskene enten til at gaae nøgne, under aaben Himel, eller og til at om¬
skabe sig til Skov=Trolde og Muldvarpe. Det er visselig et Rige til stor Nytte,
at det er forsynet med dygtige lærde Mænd, men det er et Rige ogsaa til Ziir og
Fordeel, at det er forsynet med dygtige Haandverks=Folk; vi ere alle hinandens
Brødre og Medborgere; vi bæye ligesom med samlede Skuldre paa Verdens
Machine, skiønt en hver paa si Maade, og vi bør derfore ikke foragte hinan¬
den. Skulde nogen Reformation foretages til Verdens beste, skulde nogle
unyttige Borgere være til, som Verden kunde undvære, da vilde visselig Re¬
ductionen eller Aftakkelsen; allermindst begynde fra Haandverks=Folk, eller,
om den begyndte fra dem, vilde den i Sandhed blive et Land til liden Fordeel.
De kand ingenlunde ansees som Klinte, der burde oprykkes, og man skulde vel
snarere finde saadanne iblant dem, der ere et Anhang til de Lærdes Republiqve
end iblant Haandverker.
Jeg drager mueligste Omhue for mine Medbrødres Velgaaende, og taa¬
ler ingenlunde, at de blive anseete med foragtelige Øyne, og for at forekom¬
me, eller til intet giøre de nedrige Begreber, som nogle iblandt de Lærde have
fattet om dem, vil jeg anstille en Sammenligning imellem de Studerende
og Haandverks Folk. Begge komme overeens derudi, at de til en Tid maa
være Lærlinger; men de Sidste have den Fordeel for de Første, at, naar hine
maa henslide 12 a 14 Aar i deres Skole=Gang, kand en Haandverks Mand
lære sin Kunst ofte i mindre Tid end fire Aar. En Haandverks Dreng maa
lære at arbeyde, men et Skole=Barn maa ofte ligesaavel lære at tigge som at
læse, den første kand gaae til sin Mesters Bord, naar den sidste mangen Gang
