459
maa nøyes med Soel=Skiven. Naar en Haandverks Dreng bliver Svend,
faaer han den samme Herlighed, som en ung Student, at han bærer sin Kaar¬
de med Ære, og naar denne ofte maa leede efter Brød, fattes hin hverken
Føde eller Klæde. En fattig Student maa ofte hos en Forpagter, en Prest,
en Herremand tiene for lidet mindre end en Amme, og lidet meere end en
Gaards=Karl (*), en Haandverks Svend har om Ugen sin reede Skilling, og
oplegger sig ofte en skikkelig Capital. En Student og en Skoe=Pudser bliver
hos mangen grov Principal sat ieen Classe ligesom hans Bøger og Tienerens Byr¬
ste blive anseete lige vigtige; En Haandverks Karl derimod, naar han forstaaer sin
Dønt, faaer Ære, hvor han kommer. Den første maa være saa brav en Karl, som
han være vil, naar hans Herre har kun liden Fornuft, tør endog Gaards Karlen
spille ham paa Næsen og Laqveien være befalings=Mand. Men vi be¬
høve ikke at bruge saa mange Omsvøb; lader os allene kaste et Øye ud paa
Gaden, og vi skal da see, hvor vidt jeg har feylet eller ikke? Der gaaer en
Student med en fattig Kiortel, et par pialtede Skoe, en sønderreven Hat,
og en usel Peruqve; der gaaer en anden med en tom Mave, et bekymret Sind,
et uroeligt Hoved; der kommer den tredie med et mavert Ansigt, indfaldne
Øyne, og en Lomnie, der er fuld af Suppliqver, men ledig for Penge; Men
see nu videre. Der kommer en Skrædder i en indlukt Vogn, der kommer en
Skoemager med en trelokket Paruqve, der gaaer en Guldsmeed med en Titel
i Maven, der gaaer en Kandestøber med en Silke-foret Klædning, og der
kommer en Tiener med et Uhr i sin Lomme. Jeg har hørt mangen Student,
der har ønsket, at han havde lærdt et Haandverk, men aldrig nogen Haand¬
verks Mand, der har ønsket sig Student. J vil sige. Ja Sammenligningen
kand let gaae for sig, saa længe man allene forestiller sig en fattig Student;
thi da bliver ey alleene en Haandverks Karls, en Tieneres, et Buds, en Væg¬
ters, men endog, jeg veed ikke hvad for et nedrigt Menneskes Fordeel større
end hans; men forestil eder dem iblandt de Studerende, der ere bemidlede,
lad Sammenligningen gaae for sig i Henseende til dem, der allereede ere i Em¬
bede, og jeg troer da, at saadanne Studerendes Herligheder skal overgaae
endog de fornemste Haandverks Folkes. Jeg siger ney. Jeg og mine Lige
byg¬
(*) At Brev=Skriveren her følger Sandhed, kand godtgiøres med mange Exempler. Det
er ikke længe siden, jeg besøgte en af mine gode Venner, og jeg saae da et Brev fra en Mand,
der havde bedet min Ven, at udvelge en Person, der kunde paatage sig Mandens Børns
Underviisning. Faderen vilde have en Karl, der forstod sine Sprog, der var færdig i det
Franske, Tydske og Latinske, der forstod vel at leve, og var ikke egensindig; kunde han sig¬
te og dantse, var det desto bedre, og naar han kunde faae en Person, som i alle Maader,
var efter hans Hoved, vilde han aarligen aflegge ham med en anseelig Løn 20 Rixdlr.
hvorudi han meente at vise saa megen større Gavmildhed, som hans Naboe, der er Præst,
og altsaa best forstaaer sig paa den Kram, ikkun giver sin Skolemester, der ey allene under¬
viser hans Børn, men end og prædsker hver anden Søndag, 20 Sldlr.
