461
No. 52.
Udgivet den 15 Maji 1745.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Claudite jam rivos pueri, sat prata biberunt.
A¬
 f Erfarenhed maa jeg slutte, at jeg i en lykkelig Tild og under gunstige
Aspecter har begyndt mit ugentlige Arbeyde; de Sandheder, som jeg
har foredraget, have ey fundet saa mange Modstandere, som jeg havde ven¬
tet, og det er allene ved Slutningen, da jeg staaer færdig til en Tiid at træ¬
de af Pladsen, at adskillige besværge sig over mine Papirer. Sandelig jeg
bør have dem undskyldte, og jeg handlede imod billighed, hvis jeg vilde fælde
umilde Dømme over dem, der paa de Skyldiges Vegne give mig Sag for
en alt for haard Opførsel imod deres Principaler. Nu agter jeg at slutte
en Stilstand med de vanslægtede Borgere, da jeg haaber, at Bitterheden
kand med Tiden blive mindre, og at en Overbeviisning om mine Betragtningers
Sandhed kand maaskee efterlade de Virkninger i manges Gemytter, at de tage
Afskeed fra Laster, og begive sig paa Dydens Vey. Saasom jeg meget sielden
søger Sælskaber, saa kand jeg ikke af mig selv vide de adskillige Betænkninger,
som mine Læsere have gjort sig over mine ugentlige Blade, og jeg havde maaskee
aldrig faaet dem at vide, hvis ikke en ubekiendt Ven havde i en Skrivelse indsendt
nogle Efterretninger om adskillige Domme. Jeg vil til Slutning meddeele mine
Læsere samme, dog uden at befatte mig med en unødvendig Apologie.
Gr. Sande=Mand!
Eders egne Ord maa jeg slutte, at J med allerførste vil nedlegge Pennen,
M¬
og, skal jeg sige Eder Sandhed, saa er det nu den høye Tiid. Man lod E¬
ders Blade passere, saalænge man ey kiendte Skribenten, men nu, da enhver
veed, hvo Sande=Manden er, saa har man aldeeles forandret sine Domme.
Man havde i Begyndelsen gjort sig om Eders Person høye Begreber, og de
Drømme, udi hvilke J holdt os til en Tiid, giorde det, at vi fandt Smag i E¬
ders Arbeyde; thi som man giorde Eder til en gammel Skribent, saa syntes man
ogsaa, at J svarede til de Tanker, som man havde fattet. Men saasnart fik man
ey at vide, at J af nogle blev kaldet en Student, førend man strax sluttede: Ja!
er Sande=Manden en Student, saa duer vel hans Blade ikke meget, en Stud ent
kand vel ikke skrive til Publici Fornøyelse, og et ungt Menneske understaaer sig vel
