462
ikke at moralisere paa den Maade. Rører han ved de Anseeliges Feyl, saa er han
gammel nok, saa er hans Lykke spildt, saa maatte han ligesaa godt see sit Navn
paa det sorte Bret, og jo før jo heller smørre sine Støvle og løbe sin Vey, gri¬
ber han fat paa andre, saa bliver han ulykkelig i en anden Henseende; saa be¬
troer man ham ikke en Alen Klæde til et par Buxer, et par Skoe til sine Fød¬
der, en Hat til sit Hoved, man holder ham da for en skadelig Lem i Riget, en u¬
taalelig Fiscal, der bør hades af enhver; Rabulisterne vil da raabe imod ham
ved alle Leyligheder, criticere hans Opførsel i vidtløftige Indlegger, og, naar de
mangle en bedre Materie, eller have en slet Sag at forsvare, kommer Sande=Man¬
den til at holde for først og sidst; kort sagt, han vil da legge sig ud med alle og faae al¬
le paa Halsen; og Kiere, saaledes gaaer det Eder ogsaa. J bliver aldrig i Stand til
at naae det Maal, som J har foresat Eder; man betaler Eder nu med Eders egen
Mynt; J har drevet Spot med andre; J har skiærpet Pennen imod de Laster,
der burde forties, i har viist en alt for stor Nidkierhed i at declamere imod Bedra¬
gerier, imod Gierrighed, Drukkenskab og andre fleere skadelige Laster, og nu
maa J finde Eder i at underkastes de haanligste Domme, nu driver man Spot
med Eders Titel og Eders Arbeyde; enhver Mand har ligesom Horn i Siden
paa Eder, og jeg raader Eder derfor med Porten:
Fænum habet in cornu, longe fuge.
Jeg befandt mig i Aftes i et behageligt Sælskab, og jeg hørdte der saa
mange Betænkninger over Eders Ark, at det ikke bliver mig mueligt at anføre dem
alle; end ikke det deylige Kiøn vilde skaane Eder, og som man bør unde Fruen¬
timmere den Rang, som de saa gierne vil have, saa hør først, hvad Madame Ca¬
ja udi sit Sprog havde at erindre; Hun var samlet med en af sine Venner, og,
saavidt jeg kand erindre, udlod hun sig om Eders Arbeyde paa følgende Maade:
Jeg vilde gierne vide, hvad den gode Spectator havde at erindre i sit sidste Stykke;
ma chere sæur har vel hørt, at en Sot ugentlig udgiver et Charteque, hvor han
lader det være sin største plaisir at divertere sig med at censurere godt Folk og
moralisere over deres Levemaade og Oeconomie, man har en verite saa meget
meere Raison til at irriteres over hans Reflexioner, som han convojerer sine
sentimens med adskillige picqantes raillerier, og sans rime & raison inveherer
sig endog paa Folk af Distinction, vraiment, ma chere sæur, sligt burde saa¬
meget mindre tolereres, som man tilforn ikke nær saa meget har bekymret sig om
andre; jeg for min Person har ma fois fundet mig afskildret med veritables co¬
leurs, og Sande=Manden har ikke baaret mindste estime for mit Kiøn; Det er
visselig en grov Karl, og efter mit ringe sugement bliver den aldrig en honet hom¬
me, der ikke udelader saadanne pensees af sine Skrifter, hvorved en og anden
kand finde sig fornærmet og læderet; jeg tænkte, at Spectators Blade skulde ble¬
ven divertissante, og at man ved sit Thee=Bord kunde have en amusement af at
læse om Mand=Folkenes absurde Conduite, men jeg er siden bleven informeret
