463
om andet, og jeg contesterer med største assorance, ot hvis jeg havde mindste
puissance, skulde jeg af yderste Kræfter laborere paa dette impertinente og in¬
suportable Skrifts Confiscation.
J kand let forestille Eder, min kiere Spectator, med hvad Sind jeg maatte
anhøre disse Betænkninger, da jeg stedse har været en Ven af Eders Arbeyde, si¬
den jeg overalt har sporet Sandheden i Eders Blade; jeg haaber, at J saa meget
mindre støder Eder over saadanne Domme, som J let kand mærke, at de ere
partiske; jeg vil ikke heller opholde Eder med at anføre de Reflexioner, som andre
giorde, siden de ikke vare grundede paa Fornuft og billighed; men jeg vil i den
sted legge mine egne Tanker for Dagen, og i Oprigtighed sige Eder, hvad jeg slut¬
tede om Eders Arbeyde, saa snart jeg saae af det første Stykke den Plan, efter
hvilken J vilde skrive, og de Tanker, som jeg siden har havt, da jeg ugentlig har
læst Eders Ark.
Jeg hivde ikke saa snart seet et Stykke fra Eders Haand, førend jeg
tænkte: det er et ligesaa dristigt som forgiæves Foretagende ved et Uge-Blad at
vilde forbedre den laste= ulde Verden. Jeg nægtede ikke, at Eders Absigt kun¬
de være god og lovlig; jeg troede, at Eders Brødres Daarligheder havde bragt
Eder i Harnisk, og givet Eder de Vaaben i Hænder, med hvilke J vilde angri¬
be samme, for om mueligt var, at styre og hindre de om sig ædende Laster.
Jeg har siden til denne Dag læst alle Eders Betragtninger; men all den Fordeel
som jeg deraf haver høstet, bestaaer i to Ting: Først har jeg paa nogen Maade
stillet min Nysgierrighed; jeg var stedse begierlig efter at vide, hvad nye Daar¬
ligheder iblant Menneskene kunde spores, og paa hvad Maade man vilde an¬
gribe samme. Jeg har endnu ikke seet i Eders Ark nogen Urimelighed anført,
der ey før har været til; men i de Betragtninger, der ere anstillede over det
gamle Onde, har jeg dog nu og da seet nye Forestillinger; For det andet er jeg
geraaden i en Tvivl, om ogsaa Eders Blad kunde tilveyebringe nogen Nytte? vil
vide ved hvad Andledning jeg har begyndt at tvivle om dette, saa er det skeet ved
følgende. J et vist Stykke har J med saa levende Farver afskildret en Feyl, at jeg
ogsaa kunde hentyde Eders Betænkninger paa mig selv. Jeg har forlængst kiendt
min Hoved=Last, og ved den Leylighed blev den bragt mig i frisk Erindring. Alt
hvad J havde skrevet, fandt jeg at være grundet; jeg stillede mig min Feyl for i sin
rette Skikkelse, og Eders Forestilling giorde og virkede alt, hvad den kunde og
burde virke. Efter et par Dage faldt jeg i den gamle Daarlighed; jeg tænkte paa
Spectator og mine egne Overleggelser, og, da jeg havde prøvet alle Ting, fandt
jeg omsider, at Eders Blad ikke havde virket hos mig den mindste Forbedring,
men meget meere forsynet mig med et Konstgreb, hvorledes jeg med større Fornøy¬
else kunde begaae min Feyl. Ved denne Andledning er jeg falden paa de Tan¬
ker, som jeg nu vil sige Eder. Først tænker jeg, at det er heel uvist, om et moralsk
Nun 2
