454
Uge=Blad kand opnaae det Øyemærke, til hvilket det sigter, for det andet spørger
jeg, om Eders Betratninger ere tagne paa den Fod, og om J har udvalgt den
Vey, der kand føre til det omtalte Maal?
Meener J vel, at et Blad, der taler om Verdens fordærvede Sæder, og
til en vis Tid bliver udsendt iblant mange Læsere, er i Stand til at svække de i svang
gaaende Laster og hielpe Dyden paa Fode? Intet mindre. Fordærvelsens Ri¬
ge staaer paa en alt for fast Fod, den onde og forvente Sædvane har et alt for
stort Herredomme over Menneskens Gemytter? de Vaaben, som J har
brugt, ere alt for svage, og vil J, at et Menneske ved Naturlige Midler
skal blive bedre, saa skeer dette efter mine Tanker saaledes, at man ved
lange, grundige og udførlige Forestillinger viser, hvad der er hefligt i enhver Last,
og elskværdigt i Dyden. Kand nu saadanne Forestillinger have Sted i et Uge¬
Skrift, og vilde ikke de Lysthavende blive meget faa, hvis alting skulde skrives
paa en philosophisk Maade, og være aldeeles alvorlig? det er sandt, J er i de
fleeste af Eders Betragtninger gandske alvorlig; J har forestillet en og anden
Last i sin heslige Gestalt; men hvad har J udrettet, ofte har jeg tillige med andre
læst Eders Blad, jeg har mærket, at J har rammet den, der har læst det med
mig; men hvad saa? Læseren har, i Steden for at tænke paa sin Forbedring, gjort
adskillige Critiqver. Snart maatte det heede: den Sag er ikke nok udførtt;
denne Tanke er laant af en anden; de Beviser ere ikke velgrundede; det
Ord er ikke reen Dansk, den Forestilling smager af Ondskab; snart sagde man:
nu bliver Spectator meget tør; nu er all Jlden borte, nu fattes han Materie o. s. v.
men ikke et eneste Ord har jeg hørt, der kunde sige mig, at man fandt billighed
i Eders Jrettesættelser, og at man burde tænke paa Forbedring.
Sandt at sige, jeg forundrede mig ikke over dette; Lasters Bestraffelse maa
være saa haard, som den vil, den er dog ikke i Stand til at indprente en Afskye for
Losten; og, naar Klogskab og Magt ikke kand hindre det i svang=gaaende Onde,
saa kand meget mindre et Blad, der kommer fra en Haand, som har intet at sige
eller byde. Et Gemytte, der er behæftet med saa farlig en Sygdom, behøver en
gandske anden Lægedom, om det skal blive sundt, og jeg haaber, at J selv begri¬
ber den liden Kraft, der er i et Moralsk Skrift til at føre et Menneske i Sandhed,
paa Dydens Vey.
Men jeg har endnu en Aarsag at anføre, hvorfor jeg indbilder mig, at et
Blad, der kommer fra en ubekiendt Forfatter, har liden Kraft til at forbedre de
Laste=fulde. Erfarenhed har lært mig, at den største Deel dømmer gierne af en
Person til hans Arbeyde, og maaler Bestraffelserne efter den, fra hvilken de kom¬
me. Giver en eenfoldig Mand de beste og tienligste Regler, saa hører man dem
neppe. En Bonde kand undertiden give lige saa fornuftige Stats-Regler, som
en ofmand; men det som man udleer hos den første, admirerer man hos den
sidste. Vare Menneskene kloge, saa maatte Sandhed blive Sandhed, enten
