Og raspet, som en stridbar Heldt,
Hvert Skind, som fandtes fnattet,
Foruden at hans Avinds=Mænd
Og Lasternes Patroner
Har kundet lange denne Svend
Fra deres Bastioner,
Og bringe ham en Kugle til,
For op og ned at vende
Paa det af ham begyndte Spill
Og det for Tiden ende.
Da er det vel-betænkt, om han
J Tide Afsked tager
Og Scenen til en anden Mand
En Tildlang overdrager;
J Vinter=Leye og Qvarteer
Udhviler, saa at sige,
Om det om Sommeren end skeer,
Sig lidt fra sine Krige,
Jmens han recrouterer sig
Med nye og friske Tropper,
Armee, som fegter idelig
Og Hullerne ey stopper
Med friske Folk og Mandskab til,
Den bliver tynd omsider,
Og hvis man altid skrive vil
Og ikke raste gider,
Jmens man stiller Hverving an
Og sanker friske Kræfter,
Da slaaer det neppe Feyl, at man
Jo skrive maa derefter.
Den beste Geist kand tømmes ud,
De største Magaziner
o 2
471
