Ey nær saa konstig, som de nye
Beflamme Gulvets Veye,
Kand neppe vente sig, hvor smukt
Han bliver ved at skrivel,
At ham hans Arbeyd samme Frugt
Og Yndest skulde give,
Naar han det setter længe fort,
Som naar det først begyndes:
Jo meere nyt, jo meere kort,
Jo bedre Verket yndes.
All timelig Fornøyelse
Forandring har til Grunden,
Man længes efter sin Caffe¬
Med Middags=Mad i Munden,
The paa Caffe og Livsens=Vand (*)
(Ja Dødsens=Vand for sømme,
For snart paa The-Vands=Gildet kand
J Livet ikke komme.
Koldsindighed med Lyst og Drift,
Som Flod og Ebbe, skiftes;
Som gift man ønsker sig u-gift,
Som ugift vil man giftes.
En Jomfru er forlegen, for
At tabe Jomfrudommen;
Saa snart er ey det lille Noer
Til denne Lykke kommen,
At hun, som havde ingen Roe,
Før hun den fik paa Døren
Og sparede ey snored Sko¬
Og Guld indlagte Øren,
Jo lutter ved sin Cammer=Dør,
Om ikke Jomfrudommen
(*) Aqvavit.
473
