174
Vil pikke paa og sige: ør!
Jeg er tilbage kommen.
Ret ligesom Febricitant
Sit Leye tidt ombytter,
Og bort fra een til anden Kank
J Stuen stændig flytter;
Af Seng paa Loye=Bænk han vil,
Af Loye=Bænk i Sengen,
Og dermed plager af og til
Nu Pigen og nu Drengen;
Saa vægelsindet er vort Sind,
Saa slibrig vor Begiering,
Paa intet Spil vi legge Vind
Saa høyt, som paa Forkering.
Og den Forandrings=Feber, som
Vi i Gemyttet bære,
At Scenen alt maa vexles om
Hvis det til Pas skal være,
At Lysten ligner Huusets Fløy,
Som all Slags Vind beveger,
Og Uhrets Perpendikel=Tøy,
Som færdes alt og hveger,
At ingens Aand i nogen Ting
Kand stilles under Sølen
Af hvad man seer i Verdens Ring
Fra Syd til Norder=Polen;
Det er et klart Beviis, at den
Er skabt til noget bedre,
End alt hvad under Himmelen
Forlyster Folk her nedre.
Snart at agere Vert, snart Giæst,
Snart fiint, snart grøvt Suuus tage,
nart
