186
Venl
Afske
Saasnart han fik haandskreven Bog
For Øye og i Hænder,
Han strax sit Thermometrum tog
Og saae i sin Calender:
Sit Hoved han udstak dernæst
Af Vinduet og sagde:
J Vester seer det ud til Blæst!
Samt Skriftet fra sig lagde,
Jfald det ey var af den Form,
At han det torde vove
At legge op i Tiid af Storm
Og Aftræk sig at løve.
Men derimod saafremt han saae,
Sig Tiids og Veyrs Aspecter
Af noget Manuscript at spaae
Anseelige Jndtægter,
Saa kiøbte han det for sit Værd.
Den samme vilde ikke
Med dette Auctors Skrift i færd,
Til Pressen det at skikke,
Fordi han sig af Tiid og Veyr
Kun liden Aftræk spaaede,
Men denne vandt omsider Seyr
Og hiin dertil formaaede;
Da han ham forestillede,
Hvorledes nogenlunde
Man Himmel-Influentzerne
J dette rette kunde,
Formedelst sligt Expedient,
At han af Skriftet lader
Udranbe dristig den Scribent
Og Bel-Esprit for Fader,
Som just udi den Uge, naar
Det traade ud fra Trykken,
J Staden best opskreven staaer
Og havde Skrive=Lykken.
