88
Denlitg
For Slutningen at see her paa,
Da de Spectators Blade
Jndbundne ønskede at faae
Paa Hylden til Parade.
Hvori min Svaghed dem har gjort
Forhindring nogle Uger,
Der ikke er at drive bort,
Hvor meget jeg end bruger,
Men standser baade Pen og Aand
J Verket at udføre,
Anseet jeg høyre Arm og Haand,
For Værk kand neppe røre.
Alt dette, siger jeg, som vi
Har hørt om lærde Moder,
Om stig= og faldende Værdie
Af Læse=Lystens Foder,
Om Skrifters Art af Aarsens=Tid,
Om Læser Smagens Vandring
Fra et til andet, hid og did,
Og Scenernes Forandring;
Det viser os, at ingen Post
Er meere undergiven
Omskiftelsernes Tøe og Frost,
End Held i Bøger=Skriven.
Thi man kand agte Publicum
J Skrifter at vurdere,
Som Mobile Perpetuum,
Der ey kand qviescere,
Men flakker med ustadig Drift
Fra een til andre Sorter
Af Skrifter; et til andet Skrift,
Hvorpaa det aldrig skorter.
Nye Skrifter, nye Scribentere,
Der efter higer Mængden;
Den beste Auctor frigide
Omlades vil i Længden,
