491
Oa i hars Paasyn og Paahør
Af deres Børn langt heller end
Productens Byrde falde
Poltroner have vilde,
Paa Lære=Mesteren Pekin,
Som kunde være lærde Mænd,
Som maatte pænitere,
Men fegtede kun ilde.
Saa ofte Printzen var u-fiin,
For nu at raade Bod her paa,
Og vilde ey studere.
Da proponerer Ole
En Sag, som vel vil bifald naae Saa Printzen ey af Frygt for Straf,
Men Ømhed over denne
Hos dem, der gaae i Skole,
Men knap hos Skole=Mesterne: Sin Lære=Mester lod sig af
Med sine Laster vænn
Han billiger, at Ave
Og Skole=Disciplin bør skee,
hi Førster holdtes i dest Priis,
Saa hellige og høye,
Men hvo der Hugg skal have
At ingen Ferle eller Riis,
Discipel eller Hører? det
Til dem sig maatte bøske¬
Er efter Oles Tanke,
Et Spørsmaal, hvorpaa ey saa let Men Ole observerer ey;
Et afgiott Svar kand vanke.
At han med samt de andre,
Som deres torned' Skole=Vey
Han holder for, at det var fix,
Skinder=Gaden vandre,
Om Lærere herefter
Printze=Tall ey sluttes ind
J Skolen fik allene Brix,
Som de, der havde Kræfter,
1Og altsaa ikke have
For helligt eller herligt Skind
Og kunde bedre taale Hugg,
End Ole og hans Liige:
Til Disciplin og Ave.
Sligt fordum været har i Brug,
Søm ogsaa deres Naturel
J China, tør han sige,
Sig vilde heller ikke
Anseet han hos Mattinium (h)
Til Ligning eller Parallel
Af Lojolitet-Orden,
Med Printzens Chingi skikke;
Chinesernes Historicum,
Thi disse skulde udentvil
Docentibus det unde,
Er underrettet vorden:
At naar den unge Kæyser Ching iOg bomre hver udi sin Stiil
Det tapperste, de kunde,
Sig havde undertiden
For Hørerne desfleere Hug
Forseet i een og anden Ting,
Jmed ns han var liden,
At skaffe, paa at blæse,
Lod Cheucung, Administrateur, (Kom denne skiønne Skik i Brug,)
Ja lode Pokker læse.
Af Riget, ham indkalde
Mo¬
DMARTMARIMINS S Soe Jesu smica kist Decad Prim Ansteldam MNCLIXmvi¬
ta lmp. Chinzi p 104 Illud dignum miritu, si qvid delinqveret lmperator, Pekinum (id
præceptori erat nomen) vet beribis exceptum, spectante puero, simul ut ea pæna se di¬
gnum gnosceret, simul ut in pofterum ita sogereret, ne præceptorem suum subjiceret
veberibus. Hac igitur arte corrigebat lmperatorem Cheucungus, solerter cavens, ne un¬
vam cæderetur. Hic enim honor habetur regibus, ut eos velut SStos tangere sit nafas,
