10
fat paa Pennen, og udfordrer i Besynderlighed min
Jeg vil aldeeles ikke tale om de An¬
Erklæring.
merkninger, som J har gjort ved mine Ord om Thrasoni¬
no; thi min Apologie vilde i den Punct blive gandske for¬
giæves; men jeg vil heller i mueligste Korthed undersøge E¬
ders velmeente Raad, da J formaner mig til intet at befat¬
te mig med Lærere. Her maa jeg da først erindre, at min
Samvittighed aldrig skal forekaste mig, at jeg, naar jeg har
talt om Lærere, har havt Øye paa de redelige og ustraffeli¬
ge iblandt dem; jeg har derimod betient mig af mueligste
Forsigtighed, og stedse giort de fornødne Undtagelser; ja
jeg vidner oprigtig for heele Verden, at jeg sætter Priis paa
retskafne Lærere, og anseer Lære=Embedet virkelig for det, det
er, Guds egen Stiftning, og, naar jeg har erindret dette,
vil jeg skride til dette Spørsmaal: Om en Moralisk, der
skriver et philesophisk Morale, ikke maa røre ved Laste¬
fulde Lærere, og, naar han endelig vil røre ved dem,
om han da bør tage dem paa en mildere Fod end an¬
dre, helst naar han blander sit Morale med en uskyldig s¬
tire? J synes, min Herre, aldeeles at vilde forbyde mig at
tale et Ord om Lærere, og jeg slutter, at J end ikke kand for¬
drage, at jeg rører ved de Laste fulde, i Henseende til de ska¬
delige Følger, som dette efter Eders Tanke kand drage efter sig.
Men, Kiere, vil J behage at svare mig paa følgende Spørs¬
maal: Finde vi ikke mange iblandt dem, som kaldes Lære¬
re, der offentlig for alles Øyne giøre sig skyldige i mange
Uordentligheder? Jeg haaber, at J maa besvare dette med
ja, og jeg kand af Eders Skrivelse see, at J ikke fordrister
Eder at nægte en saa øyensynlig, men tillige bedrøvelig Sand¬
hed. Naar nu dette har sin Rigtighed, naar endogsaa de
gaae paa forvendte Veye, der ere satte til at vise andre Vey¬
