m, og skal indprente andre de allerhelligste Pligter, hvilke
de selv sætte tilside, saa maatte jeg spørge, om det kand an¬
sees for en uforsonlig Forgribelse, at røre ved de Vansleg¬
tedes Feyl. J finder neppe, min Ven, nogen iblandt de
redelige og retskafne Lærere, der vil omskandse de forvendte
Brødre med saadanne Frieheder som J; J finder derimod
mange, der holde for, at ligesom en fornuftig Læge stræber
i sær at reense de Parter, der kand være det gandske Legeme
til Skade, saa bør man ogsaa fornemmelig raabe imod de¬
res Laster, der kand stifte den største Forargelse. J vil ikke,
for at bevise Eders Ords og Undtagelses Sandhed, beraabe
Eder paa Theologiske Grunde; men hvorfor ikke? Hvorfor
vil J ikke uddrage Eders Beviser af de allerhelligste Skrifter?
Er det, fordi J tænker, at jeg efter de slette skiønt ugrun¬
dede Tanker, som J har fattet om mig, vil ansee saadanne
Beviser for kraftesløse? Ney, jeg troer det ikke, men Aar¬
sagen er vel denne: J kunde lettelig see, at J da maatte kom¬
me til kort; thi ingen af de hellige Sandheder fører saadan¬
ne Exceptioner i Munde; de Laste fulde Lærere blive ingen
Steder skaanede, og man finder dem at blive satte til rette
paa allerkraftigste Maade. Ja vil J sige, dette maa staae
ved sit Værd, af de gamle Tider kand vi ikke giøre Slut¬
ninger til vore, og de bestraffede Lærere til de Tider vare langt
adskilte fra de nærværende; Jeg meener Ney; de Lærere,
som nu underkaste sig selv ugunstige Domme, ere de forrige
gandske lige, i det mindste i Henseende til Uordentligheder,
og det har været, ligesom det er endnu deres Laster allene,
der giøre det, at de blive satte i Classe med andre Laste=ful¬
de Borgere.
