Ord for en temmelig fiin Satire over Lærere; og jeg for min
Deel kunde aldrig falde paa aadanne Tanker, jeg er ogsaa vis
paa, at Lærere vil ikke meget takke Eder for dette Jndfald.
Dette maa staae derhen, og jeg vil nu med et par Ord er¬
indre, hvad jeg har at udsætte paa denne Eders Jndvending.
Jeg vil lade Eders Betænkning passere for Sandhed, jeg
vil tilstaae, at J ved Omgang med Lærere kand have erfa¬
ret dette; men jeg seer alligevel ikke, hvor vidt dette kand
være en Bevægelses Aarsag, der skulde afholde mig fra at
tale om strafværdige Læreres Opførsel. Skulde man fortie
forvendte Læreres Feyl, fordi de saa nødig vil sættes til ret¬
te, da de ere vante til at lære og straffe andre, saa kunde jo
heele Verden bevæbne sig med Undtagelser, og det blev da
ikke tilladt at oplade Munden imod een eneste Last. Troe
mig, at de ere fleere end Lærere, der nødig vil høre Sandhed;
men skulde man derfor stikke den under StoeleEre mange blev¬
ne gamle i Hætten, saa ere og mange blevne gamle i Laster, og
da J kalder det selv en Caprice, saa undrer jeg, at J vil anføre
denne Caprice som en Lov, der burde være en Regel for mig.
De lastefulde Lærere kand lære andre, det tilstaaer jeg gierne;
men naar de forglemme at lære sig selv, bør de at finde sig
i paa nye at blive Lærlinger. Dette kand jeg ingenlunde fø¬
re i mit Hoved, at mange gode, dygtige og christelige Læ¬
rere skulde ligge syge af den Caprice, som J har anført;
thi efter mine Tanker have de ingen Aarsag dertil. Naar
de efter Eders Ord ere gode, dygtige og christelige, (hvilket
sandelig er alt, hvad man kand fordre af retskafne Lærere,)
saa have de jo ingen Feyl, der fortiener offentlige Bestraffel¬
ser, og jeg troer sikkerlig, at naar de besidde de ovenmeldte Egen¬
skaber, støde de sig ikke, naar de blive erindrede om de Ufuldkom¬
meligheder og Skrøbeligheder, i hvilke de som Mennesker kand
giø¬
