Formular, og skulde den Tiid komme, da man vilde
bestorme mit Arbeyde med Strids-Skrifter, giorde man E¬
der sandelig Uret, hvis man ikke satte Eder for i de Striden
des Spidse; thi jeg troer, at J skulle blive en brav Pole¬
micus og en kiek Strids=Helt Men jeg vil see lidet dybere ind iE¬
ders Ord, end J maaskee skulde forestille Eder, og jeg maa igien
vidske Eder i Øret, at denne Critique er en temmelig grovSatire
over Staten. Naar J siger, at jeg efter den store Mode
vil giøre min Lykke med at slaae mig til Ridder paa Lære¬
re; saa sætter J tydelig forud I.) at det i vore Tider bliver
anseet for en Merite at igiennemhegle Lærere. 2.) at denne
Merite bliver taget i Betragtning af de Formaaende; 3.)
at det er hartad almindeligt paa den Maade at blive for¬
fremmed; thi J kalder det en stor Mode. Ligger ikke alt
dette udi Eders Ord? og hvormed vil J retfærdiggiøre saa
ugrundede Beskyldninger? Jeg vil ikke efter Fortieneste ou¬
trere denne Materie, og jeg vil aldeeles gaae de Caracte¬
rer forbi, som J meener man snart kunde give mig. Vil
man kalde mig en Kietter, saa er dette ikke noget nyt; thi
der har været den Tiid, da de bleve anseete for de farligste
Mennesker og fordømmeligste Kiettere, der raabte og skrev
imod Geistlighedens Laster, og skal denne Periodus igien
komme tilbage, vil det ikke gaae mig verre end alle andre,
der have fordristet sig at tale imod de Lastefulde Klerke.
Hvorvidt Titel af Naturalist, Frietænker, Hykler kand
passe sig paa mig, det kiender den allerbest, der seer baade
Eders og mit Hierte, og hvorvidt jeg stræber at recommendere
mig ved at skrive imod ønde Læreres Udyder, det overlader jeg
til deres Domme, der kiende mine Veye og vide, hvad Begreber
jeg har om den sande Fortieneste, og det, som bør hielpe til et
Menneskes Forfremmelse. Videre vil jeg ikke tale herom. J
formaner mig endelig til at omgaaes meere collegialiter
