24.
med Lærere end hidindtil, og jeg kand sige Eder, at jeg elsker
og ærer alle brave og retskaffne Lærere, men collegiali¬
er med de Vanslegtede omgaaes jeg ikke; thi med deres
Samfund haver jeg intet at giøre, for det Embede, som
man uforskyldt har betroet dem, har jeg Ærbødighed, men
deres Laster hader jeg og skal hade, saalænge jeg er til. At
vore Tider ere frugtbare paa brave Lærere, det kand jeg see
lige saavel som J, men de Redeliges Mængde er intet Skiul
eller Forsvar for de Onde. Hvorvidt J taler Sandhed,
naar J siger, at man lod Lære=Standen passere, da den
neppe var passable, vil jeg overlade til andres Eftertanke;
hvordan det har været eller ikke, saa bliver det dog ingen
Friehed for vore Tiders Lærere at føle sig i Laster, ligesom det ik¬
ke heller bliver en Forseelse hos andre, ver sætte sig imod Læreres
Udyder. Hvad giør J, at J vil anføre den store Lutheri
Vidnesbyrds denne ypperlige Mand taler paa det Sted om
onde Menneskers Domme over gode Lærere, men hvor
mærkelig vilde J ikke komme til kort, hvis J vilde efterlæ¬
se, hvad Tanker han har om de Forvendte? Aldrig har
jeg skrevet saa haardt i denne Materie, at han jo har skrevet
langt haardere, og dette maa være nok sagt om Eders Er¬
indringer i Henseende til Lærere.
Nu skal jeg være gandske kort i at besvare de Jndven¬
dinger, som J har gjort imod mine Tanker om offentlige
Disputatzer. Jeg har sagt, at alle Fornuftige maa tilstaae,
at Enden og Øyemærket af Disputatzer bør intet være u¬
den dette, at Sandheden kand blive lagt for Dagen; J der¬
imod siger ney. Men hvorfor er J ikke herudi eenig med
mig? Aarsagen er denne: Jeg taler de jure, men J taler
de facto, Jeg siger hvad Øyemærket (i det ringeste det for¬
nemste) burde være, og J siger hvad det virkelig er; saale¬
