des kunde vor Dispute lettelig blive ophævet, naar vi vilde
forstaae hinanden ret. J har søgt et Beviis paa Eders Mee¬
ning i Buddei Ord, og jeg giør det samme; jeg kunde vel
sige: Ja Buddei Ord blive ingen uomstødelig Regel, og jeg
vil ikke acqviescere i hans Myndighed; men hvorfor skulde
jeg det; Jeg vil tage hans Ord, ligesom de ere anførte af
Eder, og vi vil da see, om han ikke giver os begge Ret: si¬
ger han ikke, at det fornemste Øyemærke med saadan¬
ne Disputatzer (fivis primarius) bør være Sandhedens
Bekræftelse eller Opfindelse, at man enten kand sætte de
Sandheder, der ere opfundne, paa faste Fødder, og omskand¬
se dem med grundige Argumenter, eller ogsaa opfinde nye
Sandheder, der tilforn have været ubekiendte, og siger han
ikke strax derpaa, at omendskiønt dette burde være En¬
den, saa have dog de Disputerende meget siælden med
deres Øvelser dette Sigte, og endnu meere sielden ere i
Stand til at opnaae det. Hvad kand siges tydeligere, J hav¬
de giort meget vel, hvis J havde reent udeladt dette Sted,
eller allene anført saa meget deraf, som kunde tiene til E¬
ders Sag. At Academiske Exercitter, der betroes unge Men¬
nesker, ere i sær anbefalede dem, for at øve sig i at tale, det
troer jeg; men at J vil sige, at Professores disputere til
samme Ende, det maa jeg bekiende, at jeg tilforn ikke har
vidst, thi jeg har aldrig giort mig saa nedrige Begreber,
og altsaa beder jeg, at min Vankundighed i denne Post
maa tiene til mine Undskyldning. Jeg har ikke Tid til at
være vidtløftigere, hvorvel jeg burde være det; det øvrige
af Evers Brev vil jeg derfor excipiendo & negando forbi¬
gaae, og det saameget meere, som jeg finder en Deel der ikke saa¬
meget angaaer mig som andre. Jeg har fundet mig forbunden
at give Eder dette mit Svar, og har i havt en hellig Pligt at efter¬
komme, da J vilde forbyde mig at skierpe Pennen imod de onde
Læreres Laster, saa har jeg endnu havt en helligere, da jeg har
