ang; men skulde det, for Exempel, ikke være mueligt, at en redelig Lærere
Guds Kirke kunde paa den samme Tiid, da han med Jver sigtede for
Huds Ære, være i sin egen Sag gandske sagtmodig? eller kand Philoso¬
hen nægte, at jo et Menneske paa eengang baade kand være Pedant og et
Menneske, hvilke Ting ere gandske stridige? At min Spectator er fornøyet
ned sig selv, har jeg fra første Tiid, da jeg saae hans Blade, stedse ind¬
ildet mig, og, at hans Omstændigheder, enten de ere virkelig Gode, eller
ynes Onde (hvilket jeg meener at være det samme) ere ham fordragelige, kand
eg ey andet end berømme, skiønt jeg nu ikke vil vise den egentlige Aarsag.
Jeg har sagt, at slette Omstændigheder røre mig ikke, Philosophen siger, at
vis han vilde sige det samme, talede han urimelig; kand vel være; thi han
orstaaer maaskee Ordet paa en anden Maade end jeg, og naar jeg siger, at
eg i denne Sag er af samme Tanke som han, have vi intet, hvorom vi
and stride.
Den følgende philosophiske Slutning indbefatter de haardeste Beskyldin¬
er imod min Person, og var jeg sindet som Philosophen afmaler mig, viste
eg mig uværdig til Livet. Jeg har sagt, at jeg anseer Foragt og Ære,
Fattigdom og Rigdom med lige foragtelige Øyne, min Spectator siger, at
hvis han giorde det samme, maatte han foragte GUds Villie og Regiering,
ølgelig bliver jeg efter hans Ord en Atheist, og GUds Regimentes Forag¬
er. Vi have her alt det, der udgiør en fuldkommen Conseqventiarius, det
er, saadant et Menneske, der ved at uddrage farlige Følger af en an¬
dens Meeninger, stræber at giøre hans Person forhadt. Jeg vil ey have saa
lette Tanker om Philosophen; som han efter sin egen Bekiendelse er en Wol¬
sian, saa har han vel seet, hvad hans Læremester siger om saadanne Men¬
nesker paa adskillige Steder i sine Skrifter, sær hvorledes han afskildrer
Synd imod en Philosophum i en Part af sine Bietimer; jeg vil heller troe, at
han af Vankundighed i sin Moders Maal, den han ofte har røbet, og af
Mangel paa nøye Jndsigt i mine Tanker, den han dog vil paastaae at have
taler saa haardt om min Person. Jeg kand sige, uden at foragte min Ske¬
ber, at jeg foragter, det er, viser mig indifferent, enten jeg har Fattigdom
eller Riigdom, enten man foragter eller ærer mig, og naar man samler de
samme Begreber med mine Ord, som jeg har havt, uddrager man ikke saa
farlige og forvendte Følger af mine Tanker; kunde Kierlighed befale os, saa¬
ledes at gaae til Verks, vilde sandelig deres Tall blive saare lidet, der ikke
kunde blive anførte paa Kietteres Liste, ja Philosophen selv kunde blive til
hvad man vilde giøre ham, hvis man vilde betale ham med sin egen Mynt.
Ligeledes maa jeg henregne det til hans Vankundighed, at han vilde indbilde
Læserene, at jeg deriverer Sinds Fornøyelse af de tykke Vædsker i Legemet,
