fordi jeg siger, at jeg i min egen Sag er phlegmatisk; Jeg sætter, at jeg
havde anført Phlegma som Kilden til denne Virkning, og jeg havde da der¬
udi ikke talet meere vildfarende, end min Spectators egen Ordens Broder,
Magist. Petronius i Comoedien, paa hvis Lærdomme man i høyeste Maade
bør reflectere; ellers troer jeg ikke, at vor Philosophus skulde have mældet
noget om dette, hvis han havde hørt, at man ikke sielden siger om et Men¬
neske, der kand finde sig i alle Slags Omstændigheder med Koldsindighed: Han
er phlegmatisk, enten saa hans Temperament er Cholerisk eller Sang¬
vinisk. Skulde det imidlertid komme an paa et Spørsmaal, hvis Lyksalig¬
hed er størst, enten dens, der er udrustet med Fornuftens eller Naturens
Sandheder, eller den, der er af en Phlegmatisk Complexion? troer jeg, at
den Sidstes Lyksalighed vilde overgaae den Førstes.
Min Spectator synes ikke, at det er nok, at han kand giøre mig til
en Foragter af GUd, han siger endog, at jeg foragter Øvrigheden, altsaa
bliver jeg efter hans Ord det utaaleligste Menneske i de Danske Egne. Jeg
har sagt i min Fortale, at, fordi jeg i ingen Henseender holder Mennesker for
Guder, derfor knæler jeg ikke for Patroner; Mn Spectator kommer o¬
vereens med mig i det Første, men ikke i det Sidste. Jeg, siger han,
holder intet Menneske for Gud, dog bøyer jeg mig for alle in Publico
værdiggiordte, for at vise, at jeg vil ære den, som Kongen ærer.
At bøye sig og knæle bliver uden Tvivl hos Manden et og det samme, naar
jeg nu haver erklæret, at jeg ikke knæler for Patroner, han derimod siger, at
han bøyer sig for dem, for at ære dem, som Kongen ærer, skulde da ikke
denne Slutning ligge tydelig i hans Ord, derfor ærer ikke Sande=Man¬
den dem, som Kongen ærer. Jeg kand ikke sige, af hvad Øyemerke
Philosophen har aflagt saa offentlige Vidnesbyrd om sin Ærbødighed; men
dette kand jeg sige, at hvis jeg ikke kiendte ham desto bedre, kunde jeg ikke
frietage hans Slutninger fra Ondskab. Jeg merker vel, at han har ikkun
liden Læsning i theologiske Tvistigheder; thi ellers maatte han have seet den
Forskiæl, som anføres imellem Cultum Religiosum & Civilem, den dyr¬
kelse, der tilkommer Gud, og den, som kand bevises andre. Skal det
komme an paa at bøye Legemet, saa kunde vel jeg ved en Maaneds Øvelse
blive derudi ligesaa færdig som en anden; thi min Ryg er endnu ikke stiv, og
min Hat er ikke naglet til mit Hoved; jeg bær en virkelig Høy=agtelse for
enhver, som viser sig at være Ære værd, og jeg har stedse indbildet mig,
at ingen kand tvinge mig til at blive overbeviist om de virkelige Fuldkommenhe¬
der, som jeg ikke hos et Menneske kand finde, altsaa ey nøde mig til at give
ham den Ære, som jeg ikke veed, han har foritent. Vi have ingen Dyr¬
Tiid paa Complimenter, og dem skal jeg maaskee saavel komme af Sted som
