Principiis obsta, sero medicina paratur,
Cum mala per longas invaluere moras.
Ovid.
K¬
and jeg vel sove, naar jeg hører Hanen gale?
Vel tie, naar jeg seer en Sande=Mand at tale?
Kand Sværdet blive i sin Balg og Skede, naar
Spectator fører Krig og løs paa Landet gaar?
Mon een Mercurius sig ikke skal indfinde,
Der hundred' Øye=Syn paa Argo kand forblinde?
Hvo kand vel taale, at den Danske Sande=Mand
Den Danske Nation saaledes griber an?
Ney holdt, Spectator, holdt! det lader sig ey giøre,
At J ustraffet saa skal Eders Vaaben fore.
Jmod det Land, hvor af J selv en Borger er,
Og dog med Eders Pen tør komme alt for nær.
Hin stolte Fiende tør ey noget Ondt tentere,
J offensive dog Jer drister at agere,
Jo, jo man skulde kun Jer Frihed give til
At skierpe Eders Pen og skrive hvad J vil.
J Landet skulde snart i Fyr og Flamme sætte,
Saaledes sætte paa hver ærlig Mand i rette
Hver Kone, Pige, Møe saa nær paa Klingen gaae,
At alle skulde snart en Rem af Huden faae.
