Med Tapperhed Forstand du skal bevæbnet blive,
At du med Force kand imod Spectator skrive,
Vi skammer os ey ved at skiære selv din Pen,
Vi vide at du est af Muserne en Ven.
Med deylig Laurbær=Krands man zirede mit Hoved
Og der man havde mig all afsistence loved,
Jeg fik en Caracter, den bærer jeg med Ret:
Protector Daniæ, hvad synes Jer om det?
Hvo vil nu tvivle om min Rettighed at skrive
Mod Danske Sande=Mand, og ham paa Flugten drive?
Men at man nærmere kand Underretning faae
Om min Person, man kand til Kirke=Bogen gaae.
Jeg var en Siællands Far, min Fader var en Jyde,
Min Moder er en Svendsk, hvad vil af dette flyde?
Jeg haver i mit Liv tredobbelt Helte=Blod;
Tro mig at nappes med jeg bliver ey saa god.
Spectator! Hør da til. Jeg Eder Krig forkynder,
Fordi mod Danske Folk i Eder saa forsynder,
Fordi til Mennesker J dennem danne vil
Fordi J deres Liv anseer som Skue=Spil.
En Jevn=Vægt holdes maa af onde og af gode,
Om alle Laster man vil træde ned for Fode,
Saa blir jo alting godt, ney, ney vi stræbe maae,
At begge Deele kand i Rigerne bestaae.
Dog dette haver mig just ikke Allarmeret;
Thi viis mig een, som har sit Levnet corrigeret,
Fordi Satyrici igiennem hegle Feil,
Ney, ney man seyler fort for Vind og fulde Seyl.
Det er den mindste Deel, som holder et Morale
For Regl og Rettesnor, man lader Eder prale,
Man giør dog hvad man vil, trods Danske Sande=Mand
Med all sin Skrift og Fliid en Last forhindre kand.
