Aarsagen hvorfor jeg en Penne=Krig begynder,
Er, for blant Laster J antegner og blant Synder
De Ting, der ikke bør paa Lasters Liste staae,
Og derfor Mennesker bebreydes ikke maae.
Her er mit Manifest, vil J capitulere?
Jeg planter strax Gevæhr, hvis ikke, faaer J mere;
Tænk hvor det Burman gik, da han mod Dansken skrev,
Tænk hvilken Kraft der var i Holger Danskes Brev.
Dog han som fremmet Mand var mere at undskylde,
End J, der rører ved Jer egen Moders Bylde,
Jeg raader Eder, bed om Naade ey om Ret;
Thi af at sigte jeg kand aldrig blive træt.
Jeg har mig færdig giort, Musletten er tilrede,
Med Krud og Kugler og en Bajonet af Skede,
J Dag jeg legger an, i Ugen Mord und Todt,
Naar jeg gier Fyr paa den retskafne Patriot.
Nu gielder det om J til Eders Titul svarer
Smuk vender Ryggen til; men Contra=Parten sparer,
Hvis ikke legger J jo dermed for en Dag,
J ey Phlegmatisk er i Eders egen Sag.
Tænk ikke dog, at jeg Jer ene saa angriber,
Ney andre fnyse med og deres Kaarde sliber,
Hvor med J fældes skal, ja paa Collegier
Vi høre fuld Allarm, enhver er i Gevæhr,
Een siger: sligt et Skrift med Rette ey bør trykkes!
En anden: Mennesker kand ey derved opbygges;
Den tredie: det er kun hedensk Tøy og Snak
Saa J fortiener kun en liden Roes og Tak.
Lad være slige Folk, der fælde disse Domme,
Besidde ey Fornuft, saa finde vi dog somme,
Der uden Hierne sees i saadan Sted og Stand,
At de Forhindringer i Verket giøre kand.
