10
Der har hver ærlig Mand sin Kande for sin Næse,
Der sidder han i Roe og kand Aviiser læse,
Han tager Kruset fat sin Naboe drikker til,
Han vredes, om han ey med hannem drikke vil.
See! disse Brødre man ret Socios bør kalde;
Thi om imellem dem et hastig Ord kand falde,
De løbe derfor ey til Procurator hen,
De bedre Vaaben har end en Byeskriver=Pen.
De giøre Sagen af med reene Hug og Næver,
Hvo ey fornøyet er, men meer Revange kræver
J Panden skienkes ham en Kande eller Kruus,
Han dermed takker af og søger til sit Huus.
Der med er Sagen endt; han anden Dagen møder
Sin Vederpart, i Haand de med hin anden støder,
De takke da for sidst, de drikke skal igien,
Den eene bleven er den andens gode Ven.
Begierer J at see Societeter flere,
Vel an! følg med og jeg skal fleere presentere,
Hør her! her spiller man en vakker Belial:
Piqvet, ala Baset, Polsk Pas, lmperial.
Saa mange Borde som J kand i Stuen finde,
Saa mange Samlinger J finder og der inde,
Her seer J prøver paa en reen Samdrægtighed,
Her ingen klamres, her tør ingen blive vreed,
En Broder seer J her sit Uhr af Lommen tage
Og giver den, der vandt, J hører ingen Klage,
Skal Kiolen dandse med, han seer ey surt derved,
Hvorfor? fordi han er en Elskere af Fred.
Han efter Lovene til dette og forbindes:
Blant Laugs Artiklerne jeg troer denne findes:
Den som sig vægrer ved at spille bort sin Vest,
Bør agtes som Cuson og Compagniets Pest.
Studenten pligtig er sin sidste Bog at sælge,
Om ikke i hans Sted man skal en anden vælge;
Paa Snoret=Kiortel man ti Daler laane maa,
Om man ey som Poltron vil ud af Lauget gaae.
Jeg undrer, at J ey tør skrive lidt om dette,
Da dog paa Drankeren J sætte tør i Rette,
tænkker vel, at sligt kand ikke være til,
At ingen finde kand Fornøyelse i Spil.
