Jo, hvor med skulde man sig ellers divertere?
Studenten Bon vivant kand altid ey studere;
En Martis Tiener i sin Exercere=Bog
Ey altid bladre kand som anden Skole=Pog.
En Dame altid ey kand læse i Romaner,
Dertil Melancholie saa ofte Veyen baner,
En Jomfrue for sit Spejl kand ikke altid staae,
Men en Qvadrille hun maa undertiden slaae.
Men hvorfor staaer J saa og undrer over dette?
Maaskee J finder ey paa nogen disse Plette,
Maaskee J ogsaa selv Cartesianer er
Ey alt saa komme vil Jer egen Sect for nær.
Dog ney, J ikke Navn af noget vist vil bære,
En levende Kløvr=Knegt J allermindst vil være;
Nu hvorfor staaer J da og legger Øret til?
Maaskee J noget meer om dette høre vil.
Maaskee J giør en Plan, hvor efter J vil skrive
Om Dobleren, dog ney, det lader J vel blive,
Mundum Chartaceum J da paa Halsen fik,
Og troe mig, Eder det da meget ilde gik.
f ryster Hovedet jeg, Meningen kand giette,
J vil vel sige, at jeg ikke kand med Rette
Slig Samling give Navn af et Societe,
Hvor til det Onde man kand Folk forenet see;
Men Sproget merker jeg J ey forstaaer til Grunden,
J paa et andet Skaft maa derfor vende Munden,
Løsagtighed og Spil er et Galanterie,
Spectator, vær saa god at finde Jer der i,
Men jeg, hvor vil jeg hen? jeg vende maa tilbage,
Jmidlertid J maa paa dette lidet smage,
Tænk ikke, fordi J har Navn af Sande=Mand
J alting Eder Ret man derfor give kand.
Naar jeg nu videre paa Arket kaster Øye
Om Patrioten, jeg da ikke kand fordøye,
Paa fælles gode at man Øyet fæste skal,
Naar man vil have Sted blandt Patrioters Tal.
Bør en Spectator saa at skrive? ingenlunde,
Det er at støde om Naturens første Grunde,
Det er paa alle Ting at vende op og ned,
Og sætte allersidst sin egen Kiærlighed.
