No. 3.
Udgivet den 7 Aug. 1744.
Natis in usum lætitiæ Scyphis
Pugnare pulchrum est.
Horat.
J
Strids-Basunen jeg for Alvor nu maa støde,
Spectator fører Krig endogsaa mod de Døde,
Jeg derfor stiger ned i Dødens mørke Land,
De Døde raaber op mod Danske Sande=Mand.
Tram trara! kommer frem, J Aske blevne Kroppe,
Nu giælder det, om J Spectators Mund kand stoppe,
Til Feldt enhver, som er i Graven puttet ned,
Der nu beskyldes maa for Overdaadighed.
Til Feldt enhver, som har en liden Tid tilbage,
Før blant de Døde han sin Bolig skal indtage,
Som han arbeyder paa ved Fraadserie og Drik,
Om Sande=Mandens Ord kand ellers holde stik.
Men hvad! jeg ingen seer, der lyde vil min Stemme,
Hver bliver i sin Roe, jeg eene er i Klemme,
Paa mine Skuldre har man heele Byrden lagt,
Hvad Under, om jeg da kand blive reent forsagt?
Dog ney, min gode Sag Frimodighed mig giver,
Her Kiøkken=Inspecteur, Hvad er det vel J skriver?
Hvo haver Eder sadt til Mavernes Fiscal,
Og over Drankere at være Corporal?
Drag, gamle Odin, ud af din Valhalla-Bolig,
Hvor du i mange Aar har ædt og drukket rolig,
Føer dine Tropper an, din stolte Danske Hær,
En Fiende komme tør din Majestæt for nær;
En Borger i dit Land du hører slet at drømme
Om din Lyksalighed, om dine Pryssing=Strømme,
J Overflødighed hvor af du skiænker op
For dem, der vovet har i Fældten Siæl og Krop.
Stærk=Odder drag dit Sværd! du kunde Slaas og drikke,
Saa kiek, som nogen Helt; jeg veed du taaler ikke,
At nogen siger, du har drukket dig ihiel;
Thi ingen mindes, at du var for Drik i Gield.
Da længe du dit Liv for Danmark havde voved,
Og kom til sidst i Havn, som Odin havde loved,
Din Enke ey fik Krav og Regninger at see
Fra Kroe= og Viin=Huus, ey fra Apothekere.
