18
Dog maa jeg tale med Forskiæl;
Thi Moden veed jeg meget vel
Kand alle ey tillade,
At en naturlig Kierlighed
J deres Bryst skal have Sted,
De Fosteret bør hade;
Naar de sig finde i den Stand,
At de en Amme holde kand,
Bør ingen det forbyde,
Men A jo er en fattig Mand,
Saa meget neppe tiene kand,
At han kand Føden nyde,
Hans Huus af Piger vrimler dog,
Han lønner og et Amme=Drog,
Der giver Barnet Patte,
For store Folk at være liig
Den stolte Moder skammer sig
Med sligt sig at befatte.
Dog dette er det Ringeste
Jeg meere kand i Arket see,
Der Læseren maa støde;
Saa maa jeg billig ærgre mig,
Naar vor Spectator ærgrer sig,
Saa ofte ham kand møde
Et Skrift, der viiser, hvordan man
Sig efter Konst opføre kand
Og Tiderne behage;
Den Forskiæl sees han at belee
Paa skiøn og god Opdragelse;
Men det er at beklage,
At han er heel forunderlig
J sit Morale, vil ey sig
J slige Regler finde,
Der viser, at paa blotte Skin
Man nu i sær skal legge Vind;
Thi Verden gaar i Blinde.
Naar Dyden Afskeed taget har,
Naar Lykken holder med en Nar,
Naar Moder og Grimacer
