21
No. 5.
Udgivet den 21 Aug. 1744.
Invidus alterius macrescit rebus opimis.
B¬
lege Avind, siig mig dog,
Hvordan er du nu til Mode,
Blev du hugget ned for Fode,
Da man Sværdet mod dig drog?
Er dit Herredømme brudt?
Har du ingen Tifflugts Steder?
Jngen Charge du beklæder,
Har de Danske dig forskudt?
Himmel, hvad er det jeg seer?
Visne Avind Tænder viser,
Og nu først sin Lykke priser,
Sande=Manden kun beleer.
Alle Konster er omsonst,
Han har ikke tabt sin Styrke,
Mange Hunde sees at dyrke
Og studere hendes Konst.
Sandt; hun fik et lidet Skaar,
Meget sig dog ey beklager:
Thi hun veed, at hendes Sager
Ey paa svage Fødder staar.
Folk af en fornemme Stand,
Plages vel af Avinds Griller,
Men, som de sig kiønt forstiller,
Sygen ikke mærkes kand!
Præster og Prælater ey
Ere Avind=syge Lemmer;
Thi at straffe de ey glemmer
Dem, som gaaer paa Avinds Vey.
Siger du: man ikke kand
Slutninger af dette giøre;
Thi hvor ofte kand man høre,
At en ivrig Præste=Mand
