24
ato
Som de begge før besad,
Af Misundelse forkastes,
De af beste Venner lastes,
Jngen bliver meere glad,
End den glimrende Rival,
Han forglemmer ey at sværte
G, der Pigen først begierte,
Siger hun maa være gal,
Om hun udi Ægtestand,
Med en fattig Stymper træder,
Der end ikke Brude=Klæder
Strax contant betale kand.
Her Kræmmer, taaler ey,
At hans Broder Næring driver,
Han til Creditoren skriver:
Tag jer vare, thi sin Vey
I med allerførste gaaer,
Handelen vil ikke lykkes,
Han af Gield og Armød trykkes,
Intet troer jeg J faaer;
Ja det bliver ey derved,
H de Kiøbende indraaber,
Siger, at de ere Taaber,
Hvis de søger andet Sted;
Jngen bedre Vahre har,
L maa lade sine ligge,
Færdig er sit Brød at tigge,
Alle holde ham for Nar.
Saa er jo Misundelse
Med Bagtalelser ledsaget,
Den som er af Lasten plaget,
Er den Ulyksaligste.
