Man pleyer saadan een, at spotte og forhaane,
Han er en Ignorant, en Broder liderlig, (a)
Da mangt et pyntet Drog hans Hoved dog maa laane,
Og har ey andet lært end kiønt at pynte sig.
For Skræder=Hoben jeg nu all Estime bærer;
Thi deres Sax og Naal Miracler giøre kand;
Dog vil jeg heller jeg, end pyntet Asen være,
Det bliver hvad det er hos dem, som har Forstand.
En Hest, der zilres med et Guld=broderet Dække,
Beholder sin Natur, og bliver kun en Hest,
Paa Æselet man kand en kostbar Saddel lægge,
Dog troer jeg det er et ufornuftig Bæst.
Hos vel-fortiente Mænd og høye Stands Personer
Vi sandelig kand see den mindste Klæde=Pragt,
Men Libertiner=Pak og Ledigheds Baroner,
Forhindre vil ved Pragt en vel-fortient Foragt.
Mod Pragt at skrive er at hindre manges Lykke,
Helst naar af Klæderne man dømmer om en Mand;
Naar Listen legger af sin Lok og Hoved=Smykke,
Jeg hende om en Mand ey Løfte give kand.
J fordum Dage, da man brugte ey Forstanden,
Man kimsede ad den, der lokket Pige var,
En Mand ey hende tog, han frygtede for Panden,
Men nu vi saadan Mand bør agte som en Nar.
Luur Pigerne, min Troe de ere ingen Taaber,
Vi kalde dem vel Giæs, de ere snilde Dyr,
Med kruset Nakke, Skiørt, Skoe, Strømper, Sæt og Kaaber
De veed at sætte os i Kierlighedens Fyr.
(a) Vir bene vestitus
Pro vestibus esse peritus
Creditur a mille
Qvamvis idiota sit ille.
Si careat veste
Nec sit vestitus honeste,
Nullius est landis,
Qvamvis sciat omne qvod audis,
