De vide med sig selv, de have ingen Dyder,
(Jeg taler med Forskiæl, jeg alle meener ey)
Med Klæderne derfor de skiule deres Lyder,
At de, naar de skal frie, skal ey gaae bort med Ney.
Hvad! frier Piger selv? J Mandfolk bør jo beyle:
Jeg beder om ardon, jeg aldrig beylet har,
Saa kand det ofte skee, at man kand hastig feyle,
Og sige Sandhed, før man Følgen bliver vaer;
Jeg vilde sagt, at de sig pynter saa og pryder,
At ey for længe de skal vente paa en Mand,
Det er ey nogen Last, blant deres Jomfrue=Dyder
Med allerstørste Ret slig Konst jeg tegner an,
Af Færdigheden i sin Sminke at tillave
Man bør nu dømme om en Jomfrues Forstand,
Og den fortiener jo den beste Mand at have,
Der efter Moderne sig best opføre kand.
Hvad skiøtter jeg om den, der lugter af en Gryde,
Der lave kand en Grød, og sidder ved en Teen?
Bør Jomfrue=Kiønnet sig med slige Sysler bryde,
Enhver af dennem bør sig holde skier og reen.
Naar jeg engang skal frie, jeg fæster kun mit Øye
Paa den, der Legemet best efter Moden bær,
Paa den, der ved Discours kand Tankerne fornøye,
En skiden Kokke=Tøs jeg tør ey komme nær.
Du smukke Nymphe=Chor, lad kun Spectator skrive
Saa ivrigt som han vil, bliv paa din gamle Vey,
Lad Moderne hos dig i evig Ære blive,
For alting beder jeg, glem dine Lokker ey.
