33
No. 8.
Udgivet den 11 Septembr. 1744.
Turpe est Doctori, cum culpa redarguit
ipsum.
S¬
pectator! tusind Tak for Eders Gunst og Naade,
For Eders Kiærlighed og Løfte=riige Mund,
Tak for hvert daarligt Ord, der viser os den Baade,
Vi vente kand, naar vi vil følge Eders Grund.
Hvo skulde Nytten ey af disse Løfter søge,
Og tage Plads hos en saa klog Anførere?
Med saadan Mands Parol det er ey Tiid at spøge,
Helst naar man noget er bekiendt i Tiderne.
Men Spørsmaal, Kiære, kand J eders Løfte holde,
Helst naar Skribenten ey har mistet sin Forstand?
Mon Eders Løfte kand den Daarlighed forvolde,
At sine Lands=Mænd han som Daarer tegner an?
Det er jo meget kiønt, naar jeg en Nar vil blive,
Saa skal jeg staae som Nar i Hellvads Almanak;
Spectator vær saa god jer eget Navn at skrive,
For min Deel siger jeg den allerstørste Tak.
Ved dette Narrerie jeg længer ey vil blive,
Jeg finder andre Ting af stor Betydenhed,
Jeg meget meget har mod dette Ark at skrive,
Og skiøtter intet, om J derfor bliver vred.
Negotien i sær J meget lidt maa kiende,
Om ellers Hiertet er som Eders mavre Pen,
Med store Farver J os søger at forblende,
Og lader, som J var af Handelen en Ven.
GUd bedre Dannemark! om saadan Blade=Kræmmer
Fik Lov at sætte vor Negotie i Stand;
Jeg frygter Handelen med alle sine Lemmer
Til sidst blev tvungen at forlade vores Land.
Mon vore Lande kand vel være tjent med dette,
At J berømmer dem for det, de eyer ey?
