anske An
48
Nu er han ved Straalsund, nu sigter han paa Skaane,
Nu tar han Vismar ind, nu faaer han femten Saar,
Kort sagt, hver Selskab maae ham villig Øret laane,
Og ingen uden han at tale Frihed faaer.
C er en Stats=Pedant, har med sig selv at giøre,
Nu viser han, hvordan en Stat anlegges maae,
Nu vredes han, fordi man ey hans Raad vil høre,
Og at i Verden han som nummernichts skal gaae;
Nu taler han som en, der haver i sin Hierne
Ald Verdens Riger, som han sette skal i Stand,
Han troer, at han er Europæ Lys og Stierne
Og den for Rigerne umisteligste Mand:
G er en Kiøbmand, men en stor Pedant tillige,
J Sælskab med sig selv han kun at giøre har,
Han fra sin Handel ey det mindste Fied skal vige,
Skiønt ingen Kløbmand meer end han i Stuen var.
I Dag han haver solt for hundrede Rixdaler,
J Morgen venter han at giøre bedre Snit,
Om Tiderne i sær han misfornøyet taler,
Og siger Handelen kun profiterer lidt.
D er Proprietair; men hvor han sig befinder,
Om Veyret, Mark og Skov, Kiør, Heste, Stude, Faar
Han ikkun taler, og de Samlede forbinder,
At fra Materien de ingenlunde gaaer
Ja Fruentimmeret vi maatte Uret giøre,
Om vi dem rensede fra ald Pedanterie,
Naar deres Tale man et lidet vil anhøre,
Man mærker, at de ey fra Lasten ere frie.
En Jomfrue, der er i sin Deylighed indtaget,
Blant andre taler kun om sine Prydelser,
Om dem, som Hendes Mund og Øye har bedraget
Og om sin Kydskhed, der bør prises af enhver.
(O) S¬
